Dæmonernes Hvisken, Dronningens Tåre, Krystalhjertet
Forlaget Rosinante har samlet den kritikerroste serie i tre bind, Historien om Mira, i en gennemskrevet og nyredigeret udgave henvendt til voksne læsere. I Krystalhjertet fortæller Josefine Ottesen i fantasyens eventyrlige ramme om den afgrund der opstår, når mennesker begynder at mistro og dæmonisere hinanden.
”Zaddii fangede igen Miras blik. “Jeg er gammel og træt, og du er vanskelig at træne. Dit sind er alt for uroligt, og diine tanker kredser helst om dig selv. Du skaber de historier, der passer dig bedst, og fortæller hver af dem lige overbevisende. Hvilken en af dem skal jeg tro på?”
Som datter af kongens bibliotekar er Mira født ind i landet Dakjas overklasse. Hendes fars familie hører til den ringeagtede truwastamme, men hendes mors slægt er så meget mere magtfuld. Miras morfar er selveste Stormesteren for Vargasordenen. I mange år har freden hersket, men da den gamle konge dør, vil hans søn gøre op med truwaerne og genrejse landet i tidligere storhed. Rygter og bagvaskelse tager fart, og gamle dæmoniske kræfter, som man troede for længst var glemt, begynder at røre på sig. Med sit blandede blod står Mira midt i den voldsomt opblussende konflikt. Samtidig går det op for hende, at hendes farmor var en af De Fem Vise, som kendte den gamle viden, der er skjult for de fleste.
”Hun stod en tid og stirrede ud i mørket, mens hun forsøgte at skubbe tanken væk om, hvad der ville ske, hvis hendes mor opdagede brændemærket. Ligegyldigt hvad Inna gjorde for at straffe hende, kunne intet mere fjerne truwategnet. Det ville følge hende resten af livet. En pludselig bølge af uvished skyllede igennem hende. Hvilke følger ville det få?”
Mira er flygtet ud i det ufremkommelige delta, hvor flere og flere truwaer søger ly for ikke at blive sendt i minerne af landets nye magthavere. Her møder hun endnu en gang den gamle Zaddi Enøje, der opfordrer hende til at tage ansvar for den kraft, hun har arvet fra sin slægt. Mira bliver oplært som dæmonbetvinger, så hun kan beskytte sit folk og tage kampen op med de kræfter, som Gidaric, den nye Kundskabens Mester, slipper løs over Dakja. Men hvordan vælger man den rette vej for sig selv og andre, når livet står på spil. Og hvordan skal en ung pige tage kampen op mod en granvoksen troldmand?
“Lille stjerne, de døde kan ikke leve de levendes liv. Himmeldronningen har sendt mig til at hjælpe og vejlede diig i de andre verdner.”
“Men jeg vil slet ikke. Jeg tør ikke have noget med dæmoner at gøre. Jeg har ikke modet og kraften til at beskytte truwaerne, som Zaddii kan.” Hun kunne ikke længere holde en hulken tilbage.
“Du skal. Du har ikke noget valg. Den opgave, du har fået, skal løses. Det gælder langt mere end dit eget liv.”
“Men jeg er ikke nogen helt. Jeg duer slet ikke til den slags.”
Mira har mistet det kraftfulde smykke, hun har arvet efter sin farmor, og hun bliver holdt fanget i minerne, hvor hun oplever sine medmennesker fra deres værste side. Men selv midt i rædslen bliver hun mindet om, at hun har en opgave at løse: uden hende kan de dæmoner, der har besat Dakjas indbyggere, ikke bekæmpes. Men hvordan skal Mira bevare troen på, at det gode kan sejre, når hun ikke længere føler, at hun selv har ret til at leve?
”Det tog flere dage, før hun igen faldt til ro, men der var en sær sørgmodighed i hende, som ikke havde været der før. Yodt havde genkendt hende, det var hun sikker på, men hvorfor havde han så set ud, som om hun var et spøgelse? Hvorfor ville han ikke kendes ved hende? Hun orkede ikke at tænke tanken til ende.”
Læs mere om Krystalhjertet her
Krystalhjertet. Historien om Mira, den nye samlede romanserie, er titlen på første bind Dæmonernes Hvisken. Bogen handler om Mira, en stormandsdatter, hvis verden pludselig smuldrer, fordi ældgamle dæmoniske kræfter bliver sluppet løs. For mig har det været – og er stadig – meget udfordrende at skrive denne romanserie, fordi den tvinger mig til at tage stilling til det onde, hvor der kommer fra og hvordan det spreder sig.
Jeg vil jo helst have, at vi alle sammen er gode ved hinanden, og at verden er et rart sted at være, men med min egen baggrund som dobbeltkulturel har jeg altid kendt til, hvordan angsten for det fremmede kan lukke dørene op for ord og handlinger, der er så afstumpede og onde, at det kan virke som om hele samfund er besat af dæmoniske kræfter. Selvfølgelig er det ikke noget der sker på en enkelt nat, men det varer ikke længe før sladder og rygter bliver til historier, der for hver gang de fortælles fremstår stærkere og stærkere, indtil de til sidst opfattes som ubrydelig sandhed, for “den historie har jeg også hørt…” og “Ingen røg uden ild…” osv.
Det er klart, at det er en vovelig proces at lade en fantasyroman tage udgangspunkt i en overordnet filosofisk problemstilling og for at dykke ned i stoffet og lade det få form og liv valgte jeg derfor at gå utraditionelle veje. I forbindelse med flere andre af mine bøger har jeg med stort udbytte benyttet mig af forskellige meditations og fantasi-rejse teknikker. Da jeg skrev min prisbelønnede fantasy–serie Krigeren lærte jeg f.eks. at lave trommerejser som de gamle shamaner, og i forbindelse med Historien om Mira har jeg med stor fornøjelse arbejdet med Tarot-kort. Faktisk er hele hovedpersonens udvikling igennem alle de tre planlagte bind styret af tarot-oplægninger.
Selvfølgelig kan man spørge sig selv om det ikke er lidt af en chance at forlade sig på den slags udokumenterede metoder, men for mig er der ikke særlig stor forskel på selv at skabe de indre billeder, der er udgangspunkt for en ny historie og at bruge tarot-kortenes meget maleriske og symbolmættede illustrationer.
Det har været og er fremdeles en utrolig magisk proces af bruge kortene som medspiller i den komplicerede, spændende og også smertelige proces at beskrive Miras rejse fra at være en forkælet stormandsdatter uden tanke for ret meget andet end sig selv og til at skulle tage ansvar for ikke alene sit eget liv, men måske også mange andres.
Romantrilogi: Dystopisk fremtidsfortælling
bind 3 ksjeozjdlfnjkd
Jonah må igennem det
Jonah har altid været anderledes end alle andre i den lille, isolerede bjergby. Folk omkring ham sætter lydighed, bøn og hårdt arbejde over alt andet, mens de prøver at genskabe et liv, som det så ud, inden verden blev lagt øde. I det døde land omkring byen lever kun de deforme monstre, golakkerne. Deres angreb får forfærdelige følger, og Jonah opdager, at golakkerne ikke står menneskene så fjernt, som landsbyens ældste påstår. Langsomt går det op for ham, at det ikke er den eneste usandhed. Livet både i landsbyen og i hans egen familie bygger på et væv af fortielser, hemmeligheder og løgne.
”I stedet for at overgive sig i hænderne på Den Almægtige, som Pjotr sikkert ville have anbefalet ham, mærkede han et klarsyn af ensomhed brede sig i sit sind. Han var ikke en af dem. Han ville aldrig blive en af dem. Uanset hvad han gjorde, ville han altid være brændemærket som anderledes.”
Læs mere om Golak her
På flugt fra landsbyen og det forfærdelige, han har gjort, prøver Jonah at overleve i det rå grænseland. Hans evne til at læse giver ham fordele, men først da han får mulighed for at komme indenfor i en af de befæstede byer på sletten, folder hans begavelse sig for alvor ud. Endelig får han den anerkendelse og indflydelse, som han altid har længtes efter, og han kan ikke forestille sig en bedre tilværelse, end den By 21 tilbyder ham. Først langsomt opdager han, at det lette liv har en pris, og han begynder at ane den stærke styring der ligger bag de højteknologiske samfund. Samtidig vokser mystikken om hvem han egentlig selv er. Og hvorfor føler han sig så forbundet med den mærkelige lille dreng, Tao?
”Han var ren! Det var de ord, Xenia havde sagt. Langsomt lod han den lille sætning bundfælde sig. Han var et rigtigt menneske! Han var ikke et genetisk eksperiment, som Ezra havde antydet i den samtale, Jonah havde overhørt for længe siden. Han lod sig glide ned langs den glatte væg, mens han lod de tre ord dunke i takt med sit hjerteslag.”
Læs mere om Genfødt her
Jonah har fået alt, hvad han kunne ønske sig, men midt i glæden går det for alvor op for ham, hvor afgrundsdyb kynismen er i By 21, hvor han bor.
Han må væk, men uden for den beskyttende mur ligger et dødsensfarligt, lovløst land styret af grådige og desperate krigsherrer.
Plaget af visheden om sine egne svigt kæmper Jonah med at skabe mening i meningsløsheden, men trangen til at give op er overvældende.
Hvad skal han vælge? Livet eller døden?
Rundt om ham havde de sorte fugle allerede kastet sig over ligene (…) En pludselig længsel efter at mærke de hårde næb og de skarpe kløer mod sin hud prikkede i hele hans krop, og han lukkede øjnene og lod sig falde fremover. Nu kunne han endelig være til nytte i livets kredsløb, var hans sidste tanke, inden han mærkede tyngden af den første fugl, der landede på hans ryg.
GUDLØS er sidste bind i trilogien Det Døde Land, hvor Jonah nu stilles over for det svimlende spørgsmål om, hvilket menneske han selv ønsker at være.
Se hjemmesiden til Gudløs HER
Se traileren til Gudløs HER
Læs nogle af anmeldelserne herunder:
Lektørudtalelse
Berlingske
Fyns Amts Avis
Weekend-avisen
Politiken
Som mor til en ung mand, der igennem flere år har været meget optaget af dødsmetalmusik, har jeg som mange andre forældre kæmpet med en afsky og ængstelse overfor det mørke univers og dets billedverden i form af CD-covers, internetsider, bandtags, patches på tøjet, t-shirts med død, grusomhed og lemlæstelse. Musikken er voldsom og pågående, og den menneskelige stemme reduceret til en grotesk dyreagtig “growling”.
Heldigvis har min søn vist mig den tillid at lukke mig ind i universet og forklare mig, hvad og hvor fascinationskraften var, og for mig har det været en utrolig spændende rejse. Det er gået op for mig, at den hårde musik og de barske tekster dækker over og forløser nogenlunde den samme frygt for fremtiden, som jeg genkender fra min egen ungdom om end i en noget anden indpakning – der er langt fra Bob Dylan til Black Dahlia Murder.
Da jeg først fandt vej ind til den erkendelse, åbnede en del af musikken sig for mig, men samtidig mærkede jeg også angsten røre på sig igen. Den havde måske nok været glemt og gemt væk, siden jeg selv var ung, men den skulle ikke have meget ilt i form af tekster og rasende musik, før den svajede foran mig som en cobra klar til hug. Det var nok at åbne avisen eller fjernsynet, så var den der: Polerne smelter, regnskoven fældes, ørknerne breder sig, milliarder og milliarder bruges på at genskabe BIG BANG, mens andre milliarder sulter, krig, sult og elendighed er der over det hele, videnskaben er totalt ude af kontrol. Puh ha – der er nok at få sorte tanker over!
Og for mig er der kun én vej at gå, når jeg får det sådan: Jeg bliver nødt til at dykke ned i det og skrive mig igennem.
Jeg fik mulighed for at arbejde i fjorten dage i et hus, der lå placeret på en bjergside på Pelleponnes. Fra balkonen var der udsigt over vajende olivenlunde og azurblåt middelhav, og mens jeg skrev, havde jeg musik af System Of a Down, Black Dahlia Murder, Slipknot, Nile, Finntroll m.m. i ørene. Det blev en frysende, skræmmende indre rejse ind i angsten for fremtiden, mens jeg sad midt i det historiske udgangspunkt for vores kultur.
Serien om Det Døde Land startede med at være en ungdomsbog, men er også blevet en stor succes blandt voksne læsere.
Prisbelønnet
fantasy-trilogi
Som ganske lille skyllede Odd i land på Berkanas ø, og siden er han blevet holdt som træl af troldkvinden, der vil give den unge mand tilbage som offer til havet. Odd selv drømmer hemmelig om at blive kriger i kongens hird, men vejen mod målet er ikke bare uendelig lang; den bliver også blodig og fuld af svig.
”Den gamle faldt på knæ og bad for sit liv, men blodrusen hamrede gennem Odd. Han tog sigte, svingede staven og smadrede den gamles hovedskal. Blodet silede ud af mund og næse, da den gamle faldt forover. Kampens varme dundrede gennem Odd og fik hele hans krop til at sitre af ophidselse.”
Læs mere om Krigeren her
Plyndringstogter og bersærkergang hører krigerlivet til, og Odd står ikke tilbage for nogen i kamp. Samtidig fører livet i kongens hird ham imidlertid tættere på den uberegnelige kongesøn, Ansur, end han bryder sig om.
”Hvorfor skræmmer havet dig sådan? ” spurgte Jara og løsnede blidt hans hænder, som han knugede så hårdt om toften, at knoerne var hvide.
”Det flytter sig under mine fødder,” mumlede han, stadig med øjnene lukket. ”Det forandrer sig hele tiden.” Med besvær satte han sig op og så på hende. ”Giv mig en hær af mænd, og jeg skal kæmpe mod dem uden frygt, men hvordan skal jeg overvinde bølgerne?”
Læs mere om Krigeren her
Som høvedsmand og kriger har Odd nået alt, hvad han har drømt om, men livet ved kong Ansurs hof er styret af magtbegær og intriger. For Odd betyder det alt at støtte sin konge, men hvilken vej er den rette?
”Odd ville forsvare sig, men Tikka lod ham ikke få lov: ”Nej, nu tier du. Guderne har givet dig gaver, skænket dig en stærk arm og et skarpt blik. Din tråd er indvævet med en uhørt styrke i alle verdner, men vil du følge den? Nej, du forsøger fremdeles at kæmpe dig frem ad en ufremkommelig sti med hjertet lukket, angst og skælvende som en skrælling”.
Læs mere om Krigeren her
De tre bind i fortællingen om Krigeren betragter jeg som en slags svendestykke som forfatter.
Samlet har jeg arbejdet med romanen i fem år, og det har været en utrolig spændende og givende proces. Det har været en stor glæde at få lov til at følge Odd fra han er en indesluttet og fjendtlig dreng, og opleve, hvordan han i løbet af romanens tre bind vokser ind i sit eget liv og bliver i stand til at bruge sin styrke og kraft på sin egen måde.
Ligesom da jeg skrev Regnbuestenen har jeg brugt meget tid på research til denne roman og er selv blevet meget, meget klogere. Nu ved jeg f.eks. hvordan man slås med sværd og stav og hvordan man lægger til med et vikingeskib!
Krigeren er en serie, der først og fremmest er en ungdomsbog, men som også mange voksne læser med stor interesse.
Romanserie, der tager udgangspunkt i Danmarks historie
Læs mere om I Vendernes Vold her
Slægtens Offer foregår i 1094-95 på Svendborg-egnen og handler om 13-årige Ragnhild, der er i konflikt med sin slægt og sin tid. Ragnhild vil ud og sejle og drive handel ligesom sin far. Men farmoren ønsker Ragnhild giftet bort til sønnen fra nabogården. Ragnhild nægter at trolove sig med den brutale unge mand, men må hurtigt sande, at der ikke er nogen hjælp at hente. Slægten går forud for alt. Ragnhild må enten føje sig eller bede til Jesus eller Frøj i håb om, at en af dem måske vil høre hende…
Læs mere om Danerriget her
Siden jeg var barn har jeg været meget optaget af historie, og da jeg for et par år siden blev opfordret til at skrive en historisk roman, tog jeg imod tilbudet. Foreløbig er der planlagt tre bind i serien. Bind 1 foregår i slutningen af 1000-tallet, bind 2 kommer til at foregå omkring 1170 og bind 3 tager udgangspunkt midt i 1200-tallet.
Hvis jeg kan holde dampen oppe, har jeg tænkt mig at skrive en roman om hvert århundrede frem til i dag, men nu må vi se, hvordan det går med de tre første.
Eventyret om Fjeren og Rosen, Dragens Kys,
Regnbuestenen
Eventyret om Fjeren og Rosen er en fantastisk fortælling om Kongen af Det Smukke Land, som forelsker sig i hejrepigen Ea, men af lutter kærlighed kommer til at svigte hende. Derfor bliver det Kongen selv, der må påtage sig at tyde Spådommen, som kan frelse både hans eget land og Fuglelandet fra den truende sump.
”Han havde lagt sig bag et væltet, udgået træ, og nu lå han og trykkede sig tæt ind til stammen. Tågen stod som en væg foran ham. Den var mørkere end natten selv, og mens han lå og så ud i det sorte intet, forekom det ham, at sumpen trak vejret. Det var, som om disen trak sig en lille smule tilbage for straks efter igen at udvide sig; som om der lå et kæmpestort dyr og åndede et sted i tågen.”
Denne bog har en særlig plads i mit hjerte, fordi det var min første store roman, og fordi selve processen med at skrive den også på mange andre måder var en slags gennembrud i forhold til mit eget liv. Det tog temmelig lang tid at få historien på plads, for jeg troede selv, at jeg blot skulle skrive et mindre eventyr som dem, jeg allerede havde fået udgivet.
I stedet viste det sig at være en lang og slyngende handling der ikke uden videre ville, som jeg havde forventet! Faktisk først da min mor var meget, meget syg og lå bevidstløs på hospitalet, gik der rigtig hul på historien. Jeg skrev hele råmanuskriptet på ti dage, mens jeg boede i hendes hus og besøgte hende et par gange om dagen på den intensive afdeling. Resten af tiden skrev jeg som en rasende for at holde angsten og sorgen på afstand. Processen med at gennemarbejde den var imidlertid ved at tage modet fra mig, for på det tidspunkt vidste jeg ikke ret meget om det enorme arbejde en bog af den størrelse kræver. Da bogen kom ud, vakte den både stort bifald og mange sure opstød hos anmelderne, og forskellen på dem, der holdt af den og dem, der synets, det var noget bras, blev kun større, da jeg i 1987 fik tildelt Kulturministeriets børnebogspris for Eventyret om Fjeren og Rosen.
Jeg har siden bearbejdet bogen til såvel drama, radiofortælling og storytelling, og meget af den dejlige musik, som Jan Schønemann har komponeret til de forskellige versioner foreligger nu som en CD, der følger med den nyeste udgave. I kan godt glæde jer – både historien og musikken holder i den grad!
Dragens Kys fortæller historien om Iljana. Hun er den sidste ætling af den gamle drageslægt, der er blevet fordrevet fra byen af Bjergkongen og hans krigere. Da hun bliver indviet til Månegudinden, overdrager hendes mor hende slægtens talisman og dermed også forpligtelsen til at kæmpe for at bringe Drageslægten tilbage til magten.
Men hvordan skal en ung pige kunne overvinde den mægtige Bjergkonge og ønsker Iljana virkelig at blive Dragedronning som alle sine formødre?
”Hun skreg desperat, mens hun forsøgte at komme tæt på det brændende hus. Varmen var for voldsom, men igen og igen prøvede hun at nærme sig ilden. Hun syntes, hun så Rahlin danse inde i bålet med en stor glødende drage, og hun tvang sig selv så tæt på, at ilden begyndte at brænde hendes hår.”
Denne bog var meget vanskelig for mig at skrive. Udgangspunktet var et ønske om at forstå, hvorfor mænd og kvinder havde så svært ved at stole på hinanden, og hvordan man kunne bygge bro over forskellene, men i stedet blev det en rå og barsk fortælling om at kæmpe sig vej til sig selv som kvinde. Jeg var selv temmelig rystet over den vold og grusomhed der uden videre voksede frem på computerskærmen, mens jeg skrev.
Men det er en bog, jeg selv er meget glad for, og jeg er stolt af, at jeg turde lade den pæne og poestiske overflade sprække og give plads for andre mere voldsomme billeder.
Mestersangeren kan ikke længere synge regnbuen frem i den hellige sten. Forbindelsen til Sealaerne, folket i Den Skjulte Dal, er brudt, og tørken truer alt liv på øen. På festpladsen og i Helligcirklen hører Leela som den eneste de besynderlige syngende stemmer, og Sealaernes hellige mærke står brændt ind i huden på hendes skulder. Men hvordan skulle en stum og forældreløs pige kunne være udvalgt til at genskabe alt hvad der er gået tabt?
”Langsomt rejste hun sig op. Hans stemmes klang fik en streng i hende til at dirre, og hun ønskede, at hun kunne møde hans stemme med sin egen, ønskede at stemmerne kunne smelte sammen til én, men det var umuligt. Hun var stum.”
Da jeg midt i halvfemserne besluttede mig til at drosle mit teaterarbejde ned til fordel for forfattervirksomheden skyldtes det især, at jeg havde brug for sammenhængende tid til at skrive en større roman om noget, der lå mig stærkt på sinde. Det blev Regnbuestenen – en bog, der både kan læses som børnebog fra ca. 9 år og som ungdomsbog.
Jeg er vokset op i en familie, hvor det guddommelige og det spirituelle ikke var en del af hverdagen og har selv måttet arbejde hårdt for at få skabt plads i mit indre univers til den slags mere uhåndterlige størrelser. Det var derfor meget spændende at begive sig på rejsen til øen Liban og sammen med Leela finde vej til den del af livet, som ikke umiddelbart kan vejes og måles.
Hullerikkerne fra Syvstammetræet,
Roselil, Grønnesø,
Der var engang
Om bogen: “Havenisserne flytter ind” er en rigtig hyggelig julebog, der handler om nissebørnene Persille, Kærne og Knort, der bor sammen med deres bedstemor i haven bag Det Røde Hus. Selv om skaderne er efter dem, og kattene, Svingvom og Knækhår, jager i haven, nisserne de glade for deres hyggelige hjem i det hule æbletræ, og de har som sædvanlig samlet et stort forråd af tørrede frugter og græsfrø og nødder, så de kan komme gennem vinteren. Men kort før jul kommer der en frygtelig storm. Det gamle æbletræ knækker, og deres mad blæser væk. Samtidig bliver det frost og sne. Deres venner i haven vil gerne hjælpe dem, med de kan ikke, for de har ikke selv noget at give væk af. Uden mad og uden et sted at bo kan nisserne ikke overleve udenfor, og de er derfor nødt til at forsøge at komme ind i Det Røde Hus, selv om de godt ved, at de ikke hører til der. Det er svært at komme ind, for kattene vogter, og De Store, der bor i huset, må selvfølgelig ikke se dem. De kæmper hårdt og endelig er de inde i varmen, hvor der er masser af mad – men desværre bor der allerede en dukkehusfamilie, og de har bestemt ikke tænkt sig at give de beskidte nisser fra haven lov til at bo på deres område! Men heldigvis er børn nogle gange klogere end voksne!
I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det skræmmende at så mange mennesker er nødt til at forlade deres hjemegn uden at vide, hvor de skal tage hen. Men for dem, der er nødt til at efterlade alt, hvad de kender, bag sig, er det endnu værre. Det har påvirket mig meget, fordi jeg gennem min egen historie er stærkt forbundet med tanken om at være nødt til at flygte. Min mor, der var tysk-ungarsk jøde, måtte tre gange i sit liv bryde op fra alt det, hun kendte, for at starte helt forfra i et nyt land, i en ny kultur og lære et nyt sprog. Jeg ved, hvor meget det betød for hende, at hun hver gang var så heldig, at der var nogen fra det nye land, der åbnede deres hjem for hende. Fra hvert af de lande, hun emigrerede til, bar hun venskaber med sig, der varede til hendes død. Hvis min lille julehistorie om havenisserne kan være med til at skabe bare en lille smule forståelse af, hvor meget det betyder, at nogen siger “velkommen”, har jeg opnået, hvad jeg ville.
Birk, Ask og Ella er hullerikker og som alle andre skovhullerikker bor de i huller i træerne. De er sikre på, at de er Syvstammetræets modigste hullerikker, og at der ikke er noget, der kan skræmme dem! Men når de står ansigt til ansigt med sultne krager, hvæsende hugorme og andre farlige dyr, der er mange gange større end dem selv, kan det alligevel godt føles temmelig farligt! Heldigvis har de hinanden, og med Birks eventyrlyst, Asks gode hjerne og Ellas hidsige temperament, er der ikke meget, der kan standse dem.
”I det samme blev himlen splintret af et kæmpelyn. Lyset var så skarpt, at både Ask og Ella var blindede for et øjeblik, og da de igen kunne se, stod Birk lige foran åbningen. Han havde et begejstret udtryk i øjnene, da han maste sig ind i det nu ret trange hul. ”Det går galt. Jeg kan mærke det. Der sker et eller andet helt ufatteligt,” sagde han ivrigt.”
Serien er i 4 bind:
Ask, Birk og Ella er på færde igen i 4 nye historier! Denne gang er det bøger med mange billeder, der er lette at læse. Teksten er skrevet i samarbejde med Naturama, Svendborg, og i bøgerne er der indlagt QR-koder, der fører frem til små videoer og lydfiler om de dyr, hullerikkerne møder.
Læs mere om Hullerikkerne fra Syvstammetræet her
Jeg har altid været fascineret af børn i alderen 4 til 12 år. Mange af dem, især drengene, er de rene projektmagere og opdagelsesrejsende, der uden at se sig tilbage kaster sig over den ene fantastiske opgave efter den anden. Hvad enten de graver i flere dage i baghaven for at finde en guldskat, går i gang med et eller andet utroligt forretningsprojekt, der skal gøre dem rige inden for ganske kort tid, eller begiver sig ud på en ‘walk-about’, der kan få de fleste forældre til at svede af skræk, så gør de det med en selvtillid og optimisme der bare er helt suveræn! Desværre er der mange af de her børn der kommer til at opleve skolen som en snærende spændetrøje, fordi den underliggende dagsorden i de fleste skolesammenhænge jo er, at de skal lære at sidde stille, høre efter hvad læreren siger og gøre det, som de får besked på. Jeg ved godt, at det skal man også lære, men bøgerne om Hullerikkerne fra Syvstammetræet er min hilsen og håndslag til alle de nysgerrige opdagelsesrejsende, forskere og iværksættere i alderen 4-12 år.
Den lille fe Roselil bor i Sommerlandet sammen med sine gode venner: sommerfuglen Silke, skovtrolden Dunder, elverpigen Månestråle og havfruen Ariadne. De leger og har det dejligt, men det hænder, at uhyggelige væsner fra Mørkebjergene kaster lange skygger over det venlige land. Så må Roselil tage affære, for selv om hun er lille er hun modig, og hun ved, at hendes venner altid vil hjælpe hende, hvis det bliver nødvendigt.
”Men ude i skoven bag de mørke træstammer stod der nogen og stirrede på den glade fest i Elverhøjen, nogen, der ikke var inviteret med. Det var stentrolden med sit barn. Troldkællingen hvæsede arrigt:- Sådan noget pjat! Se, hvor de skaber sig, især de små, grimme elverpiger. Der er ikke meget i dem, luft og tåge, det er hvad det er! Lad os nu gå hjem. Månen skinner så væmmeligt. Jeg skulle aldrig have givet dig lov til at gå ud i det farlige lys.”
Der er tre bøger i serien:
I januar 2006 udgav forlaget SESAM bøgerne i en ny udgave, nu med vidunderlige illustrationer af Pernille H. Jensen.
I 1989 fik jeg en datter og i 1991 en søn. Mine to børn har siden haft stor indflydelse på, hvad og hvordan jeg skriver. Da min datter var omkring fem år var hun helt vild med alfer, feer, elverpiger, havfruer og hekse og trolde, men der var ikke så forfærdelig mange bøger med den slags fortællinger den gang. Derfor blev hun og jeg enige om, at vi så måtte lave nogen selv! Min datter fandt på alle figurene, og hvad de skulle hedde, og hun var med i hele arbejdet med at skabe historierne om rosenfeen Rosa Spinosissima og hendes venner i Sommerlandet.
Illustratoren Mai-Britt Schultz, der lavede illustrationerne til førsteudgaven af bøgerne, udviste en engleblid tålmodighed, for alle skitser af figurene skulle godkendes af min datter, før de kom gennem nåleøjet.
Til gengæld er Roselil og hendes veninde Silke blevet en fast bestanddel af mange små pigers virkelighed. Flere har endda klædt sig ud som figurene til fastelavn! Det har været en utrolig dejlig og berigende proces at digte disse historier i så tæt samarbejde med et barn, og min datter har været en god hjælp hele vejen igennem, selv om hun jo efterhånden er blevet for stor til selv at være optaget af de meget blide og poetiske fortællinger.
Langs Grønnesøs bredder forsøger drillesyge Trunter, nysgerrige Træspringere, sværmeriske Stjernsamlere og de vise folk der bor i bakkerne, at leve side om side, men det er ikke altid nemt at være så forskellige. Heldigvis forstår trunten Pil at være venner med de fleste, og det viser sig gang på gang at være en stor fordel, når onde kræfter udefra forsøger at skabe splid mellem Grønnesøs faste beboere.
”Hun skuttede sig. Morgenluften var kølig, men pludselig var det, som om hun blev ramt af en iskold vind. Pil standsede forskrækket. Uden at tænke over det, gemte hun sig bag en stor mosgroet træstamme. I det samme så hun nogle store grå væsener glide næsten lydløst gennem skoven. Over dem hvirvlede små mørke pletter. Så sorte var de, at man skulle tro, det var stykker af selve natten, der havde revet sig løs. Det blev koldt som midt om vinteren. Hun lukkede øjnene af skræk. Langt væk syntes hun, at hun hørte en, der råbte på hjælp.”
Der er tre bøger i serien:
Bøgerne er forbilledligt illustreret af Emil Landgren.
Grønnesø-serien fik jeg lyst til at skrive, da min datter begyndte at gå i skole, men det tog et par år inden ideen om universet ved Grønnesøens bredder endelig foldede sig rigtigt ud. Jeg opfatter selv disse bøger som en slags ”fortsættelse” af historierne om Roselil, dog er disse fortællinger lidt mere farlige og spændende. Ligesom den lille fe må også trunten Pil i sin verden klare opgaver, der ikke altid er så lette, når man ikke føler sig hverken stor eller stærk. Men heldigvis har Pil hjertet på rette sted og kender kunsten at skabe venskaber.
Bøgerne er forbilledligt illustreret af Emil Landgren.
Der var engang er en samling af fem Josefine Ottesen eventyr skrevet i perioden 1975–79, som på hver sin måde handler om at bekæmpe det onde og at tro på sit eget værd.
”Der var engang en dreng, der boede i en landsby ved en flod. Hver dag før Solen stod op, gik han ud for at vinke til Morgenstjernen. Den lyste så klart på den rosa morgenhimmel, og drengen syntes, at stjernen var det smukkeste han nogensinde havde set. Men en dag stod Solen slet ikke op. Den lå lige under kimingen og kastede kun et svagt genskær op på den blanke himmel. Til gengæld gik Månen ikke ned. Den hang helt stille med halvdelen af sit morgenmatte segl under nattens sorte streg.”
Eventyrene er til lejligheden blevet gennemskrevet og nyredigeret og inkluderer:
Der var engang er gennemillustreret i farver af Naja Schønemann.
Disse eventyr var noget af det allerførste, jeg skrev. Jeg var i begyndelsen af tyverne og skrev kun for sjov. Dengang havde jeg ingen anelse om, at jeg en dag skulle leve af at være forfatter. Jeg har altid læst mange eventyr og har som så mange andre holdt meget af H.C. Andersen. Det kan man sikkert godt læse i de her historier, som jeg har fået lov til at gennemskrive igen nu tredive år efter. De har alle sammen været udgivet før, men i den her bearbejdning er de blevet strammet lidt op og hist og her har jeg også måttet ændre lidt på historierne, så de hænger bedre sammen nu – jeg er jo heldigvis blevet en bedre ‘historiesnedker’ siden dengang.
Jeg er rigtig glad for at få lov til at udgive dem igen, for det er alle sammen historier, der har stor personlig betydning for mig – og det bliver jo ikke mindre af, at denne udgave er bedårende illustreret af Naja Schønemann, min datter, der nu er næsten samme alder, som jeg var, da jeg skrev dem.
Letlæsningsserie i 11 små bind eller 3 samlede bind
Hvert forår skal dragen have et offer. Ellers brænder den byen af. Dette år er det Dian, der bliver valgt. Ikke mange vil savne ham. Han er fattig og har ingen far og mor. Kun en gammel kone tager sig af ham.
Dragen griber fat i ham med sine kløer og flyver væk med ham. Hans trøje er så laset at den revner, og dragen taber ham. Han tror, han skal dø i faldet, men han er heldig. Hvad skal der nu ske med ham? Kan han klare sig imod den enorme minotaur? Og hvad med orkerne? Hvem er hyrden Aro rigtigt? Og hvorfor giver han ham Den Røde Kniv? Vil han klare turen gennem sumpen?
Dian må være på vagt hele tiden. Heldigvis møder han venner, men fjender er der også nok af. Hvorfor stræber de ham efter livet? Han er blot en fattig dreng, der gerne vil leve – eller er han?
Dian er vendt tilbage til byen. Han når at sige farvel til den gamle kone, før hun dør. Hun giver ham et sært smykke. Da Kempa ser det, falder han på knæ. Han siger, Dian er en prins. Kan det nu passe?
Stella bliver fanget. Han må redde hende, men det lykkes ikke. I stedet må han slave i lejren i de stejle bjerge. Men også her, er der nogen, der siger, han er af kongeblod. Reda hjælper ham med at slippe ud.
Han skal finde Haga og Foglan i De Blå Bjerge. De har Drage-sværdet.
Hvem har forrådt Dian? Nu er han i Nagirs kløer. Hvem kan han nu stole på? Han vil ikke lade sig kue af sin fars bror. Han tror, han kan blive Drageherre. Men selv om han har taget sværdet, har Dian stadig smykket.
Stella hjælper ham med at flygte. Men hvad med Foglan? Der må ikke ske hende noget. Han vil gøre alt for hende. Uden for porten venter hans fars venner. De er der alle sammen. Nu kan den endelige kamp begynde. Hvem skal være Terras Drageherre?
I 1998 blev jeg kontaktet af et letlæsningsforlag og spurgt, om jeg ville skrive en serie for dem. Min første reaktion var temmelig skeptisk. Jeg har ingen pædagogiske forudsætninger og ved ikke noget om, hvad der skal til for at hjælpe læsere på vej, men forlaget var meget opsat på, at jeg skulle prøve, og jeg besluttede mig for at give det et forsøg. På det tidspunkt var min søn netop begyndt at læse, og han var grundig træt af letlæsningsbøger, der handlede om hunde, som løb hjemmefra, eller om børn, der sov over sig og kom for sent i skole.
Han ville meget hellere læse om monstre og magi, krigere og kampe. Jeg forestillede mig, at andre børn måske havde det på samme måde og skrev så Drageherren, som gennem elleve små bøger fortæller om Dian og hans kamp for at vinde det liv, han er forudbestemt til. Heldigvis sagde Niels Bach ja til at illustere serien med sine fantastiske billeder, og han har siden fået fornemt følgeskab af Hans Høygaard.
Enya, Sagaen om Sigurd, Krigerprinsessen, Den Skjulte Nøgle, Teseus
Kongen træder et skridt tilbage. ”Du er ellers stor nok. Er det fedt eller muskler?” Han prikker Teseus i maven. Teseus spænder sine muskler, og kongen ser på ham med undren. ”Du er jo stærk. Hvorfor opfører du dig ikke som de andre drenge? Du burde lære at slås og svinge et sværd. I stedet sidder du herinde sammen med slottets kvinder.”
Teseus svarer ikke. Han kan ikke fortælle kongen, at han ikke tør. Ikke fordi han er bange for at tabe. Han er bange for at skade andre. Ingen ved hvor stærk, han er. Sådan har det bare altid været.
Trine Trold og Lars Larve er en hyggelig historie for børn fra 4-8 år. Bogen egner sig glimrende til “legelæsning”, hvor oplæseren sammen med barnet taler om bogstaver og ord. Hvis du er interesseret i at støtte barnets nysgerrighed overfor læsning, kan du få flere forslag til aktiviteter på hjemmesiden www.legelæsning.dk
Enya har sære øjne. Nogen siger endda, at hun er en troldtøs! Hun ved ikke selv, hvor hun kommer fra, og hvad det er for en mærkelig kraft, hun har, men det bliver hun nødt til at finde ud af, hvis ikke den onde Wurma skal få den magt, han higer efter.
”Kom her, din lede tøs. ” Langsomt tager Enya jakken af. Så går hun op til Marthe.
”Det er din skyld, ” siger konen hidsigt. ”Du har lavet onde øjne på festen. Tror du ikke, jeg hørte dig på broen. Du burde spærres inde.”
Enya siger ikke noget. Hun holder blikket fast mod jorden, da Marthe binder hendes hænder til trappen.
”Nu bliver du her, mens jeg henter vagten. Du skal ikke få lov til at gøre mere ondt.”
Enya er en ny fantasyfortælling, der ligesom Drageherren er let at læse. Lars Lauge har illustreret med en usædvanlig sans for detaljer og spændende billedvinkler. Enya-bøgerne er skrevet på opfordring af flere piger der var vilde med Drageherren, men som efterlyste en serie med en pige som hovedperson.
Enya er også udkommet i et samlet bind med illustrationer af Pernille Jensen.
Drageherren har fået rigtig mange læsere og for dem der har været glade for Drageherren, kommer her Sagaen om Sigurd skabt i samarbejde med illustratoren Hans Høygaard. Historien tager udgangspunkt i den gamle fortællekreds om Sigurd Fafnersbane og de seks bind er fyldt med fortællinger om kamp, ære og magi.
”Ja, det har jeg drømt om i mange år.”
Herdis´ øjne bliver smalle. “Jeg vil aldrig tilgive Atle, at han snød din far i kamp. Siden tog han mig med magt.” Hun løfter hagen vredt. “Der er nok at hævne. Jeg er glad for, at du er her.” Hun ser sig omkring og tilføjer: ”Men vent til lidt senere. Sidst på natten falder kong Atles mænd om af druk! Så er han alene.”
”Men hvad med hans sønner?” spørger Sigurd. Han har ikke glemt, den gang han boede hos Atle. Hans to sønner,Hune og Alf, hånede ham og kaldte ham en træl.
”Stol på mig,” siger Herdis. ”Du skal få din hævn.”
Alvilda er spærret inde i et tårn bevogtet af en lindorm. Hendes forældre har bestemt, at den, der kan slå lindormen ihjel, skal giftes med hende. Men da Alf, som Alvilda rigtig godt kan lide, overvinder uhyret, rejser han bare uden at tage hende med. Alvilda er rasende. Hun vil aldrig mere stole på en mand og sammen med sin terne og bedste veninde, Gro, stikker hun af for at blive skjoldmø hos dronning Rusla, der hersker over en hær af kvindelige krigere. Alvilda bliver indsat som Ruslas arving, men da dronningen dør, bliver hun udfordret af Bera, der mener, at hun har krav på magten. Overvundet af svig og magi må Alvilda og Gro flygte sammen med de krigere, der står bag Alvildas krav på tronen, og nu begynder kampen for æren, magten og kærligheden.
”Så taler Rusla igen: ”Jeg ønsker, at du skal være dronning efter mig. Jeg har holdt øje med dig, siden du kom. At Brynhild har valgt dig ud, er et tegn.”
Den gamle dronning famler under puden. Hun finder ringen med den blå sten. ”Tag den. Det er den ring, som din oldefar gav din oldemor. Den bærer på en stærk kraft. Hjertets kraft.”
Rusla lukker atter sine øjne. Hun trækker næsten ikke vejret.”
Alle 7 bind er formidabelt gennemillustreret af Pernille H. Jensen.
Den Skjulte Nøgle foregår i fremtiden, hvor viden er magt. Drengen Zip er en overlever, der hver dag kæmpe for sit liv i ruinbyen. Så møder han Sergül, og hun tager ham med under jorden, hvor unge mennesker arbejder for Mester Mendi. Den gamle forsøger at reparere computere og få de programmer, der før krigen blev brugt til at styre de farlige uzzier, til at fungere igen. Mendi vil genoprette freden, men han er i stadig kamp med Emiren, der også ønsker at få adgang til den gamle viden, dog kun for at bruge den til at få endnu mere magt over den ødelagte by og dens befolkning. Det viser sig hurtigt, at Zip har usædvanlige evner for arbejdet, men der er en forræder blandt Mendis folk. Zip bliver taget til fange af Emiren, der lover ham magt og rigdom, hvis han hjælper ham. Hvad skal Zip gøre? Valget bliver ikke nemmere, da Emiren tager Sergül som gidsel.
”Er det dig, Zip?” spørger Mendi glad, da han hører Zips stemme. ”Hvad skylder jeg æren af dit besøg?”
”Jeg har noget til dig fra Sergül.” Han presser et lille kort af fiber ind mellem Mendis krogede fingre. Det er næsten så tyndt som et stykke papir. Og ikke meget større end en negl på en finger. Et vantro udtryk breder sig over det arrede ansigt. ”Et mini MEM-kort! Fortæl mig, hvordan det ser ud i den ende med de små riller?”
Zip tæller de tynde riller. Det kræver gode øjne. De har ikke samme længde. Nogen er tynde, nogen er tykke. Da han er færdig, er Mendi tavs. Zip venter længe, før Mendi siger: ”Det er et HUMAN-kort. Det har jeg ventet på længe. Kom her hen, Zip.”
Et spændende eventyr om brødrene Per, Poul og Tosse Hans som, en efter en, får plads på troldens store gård. Det er svært, når aftaler skal holdes. Hvem bliver først vred? Hvem Der Først Blev Vred er en omskrivning af et gammelt nordisk folkeeventyr. Jesper Deleuran har med vanligt lune gennemillustreret bogen.
Genfortællinger af
H.C. Andersen-eventyr
Snedronningen har en særlig plads i mit hjerte, fordi det var den første historie, jeg kendte til, hvor folkeeventyrets virkemidler blev brugt til at fortælle om dig og mig og den måde, vi er overfor hinanden. For mig blev det en stærk inspiration til mit eget eventyr som forfatter.
Jeg har altid holdt meget af H. C. Andersens evne til at besjæle døde ting og gøre dem til hovedpersoner i historier om menneskelig dårskab. De tre fortællinger i denne her samling, Kærestefolkene, Stoppenålen og Tepotten, er fornemme eksempler på netop den type historier.
”Se på mig, ” sagde toppen til bolden. ”Hvad siger du nu? Kan du forestille dig en bedre kæreste? Du springer, og jeg danser. Vi ville blive meget lykkelige! ”
”Næppe, ” svarede bolden. ”Du ved vist ikke, at min far og mor var fine lædertøfler. Desuden har jeg en prop i midten.”
”Ja, men jeg er af mahognitræ, ” sagde toppen, ”og borgmesteren har selv lavet mig.”
”Kan jeg nu stole på det? ” sagde bolden.”
Indeholder følgende historier:
H.C. Andersen var ikke bange for at være moralsk, og hans bearbejdning af et gammelt folkeeventyr om at være så selvoptaget, at man kan finde på at bruge brødet som trædesten for ikke at få snavsede sko, er for mig en rigtig vigtig historie.
Fabler med dyr findes vist over hele verden. H. C. Andersen har beriget os med flere historier, der skarpt og vittigt udfolder menneskelig dårskab i dyreforklædning. Man er ikke i tvivl om, hvem han tænker på, når han præsenterer Skarnbassen, Sommerfuglen og de små bakterier i Vanddråben.
”Sommerfuglen ville have sig en kæreste. Naturligvis ville han have sig en net lille blomst. Han så på dem. De sad hver og en så stille og dydigt på sin stilk, som en jomfru skal sidde, når hun ikke er forlovet. Men der var så mange at vælge mellem, at det blev besværligt, og det gad sommerfuglen ikke.”
Indeholder følgende historier:
Som barn brød jeg mig ikke meget om H.C. Andersens historier og eventyr. Jeg synes mange af dem var uhyggelige og farlige, men alligevel må jeg som voksen erkende, at netop hans fortællinger er noget af det, der har haft størst indflydelse på mig som forfatter.
Det var derfor med stor fornøjelse, jeg sagde ja til at genskrive en række af hans gode historier for Alrune – ikke mindst fordi jeg selv fik lov til at vælge hvilke af hans mange gode fortællinger, jeg ville kaste mig over!
Mit udgangspunkt har været at gøre H.C. Andersens fantastiske historier lettere tilgængelige uden at miste hans særegne tone og sprog, og jeg er selv ganske godt tilfreds med resultatet.
Historisk roman om
Holger Danske
Helgi er en stor dreng, da han første gang bliver fremstillet for sin rigtige far, Danermarkens
svage og forpinte drot, Gøtrik. Og snart skifter hans liv endnu en gang bane, da han bliver givet til
frankernes konge som gidsel og pant for fremtidige skatter.
Ved Karl den Stores hof vokser Helgis ønske om at blive ridder, men hele tiden bliver han mindet
om, at han bare er søn af en æreløs lydkonge. Hvis Gøtrik ikke betaler sin skat, vil Helgis hoved
blive hugget af og sendt nordpå saltet ned i en tønde.
Voldsomme begivenheder tvinger Helgi til at tage stilling. Kan han frit vælge at tjene det gode, det
sande og det skønne, eller er han for evigt bundet til den slægt, han er født ind i? Og har han trods
sin fars svigt et ansvar, når fjenden truer Danermarken?
Helgi Daner er inspireret af legenderne om Holger Danske, der blev nedskrevet i Frankrig omkring
år 1000.
,,Han bringer dig ære, Eskil Jarl,“ sagde gydjen. Selv om ordene var venlige, var stemmen kold.
Jarlen rejste sig langsomt og trak Helgi med op at stå. Alle ved højbordet så pådem. Helgi kæmpede for at holde den knugende fornemmelse fra Eskil ude af sit sind, da hanmødte uroen i sin fars øjne. Langfjordens jarl vendte sig mod Gøtrik med løftet sølvbæger:,,Høje drot, det glæder mig, at du synes om Helgi. Jeg er enig med dig. Han er stadig en dreng,men en dag vil han blive en god kriger. Han er hurtig, smidig og god til at overskue sinmodstanders svagheder. Og han har en klar fornemmelse for retfærdighed og ære. Han er ikkebange for at forsvare sin ret eller påtage sig ansvar for dem, der er svagere end ham selv. Hanvil blive en god hersker. Danermarken vil være godt tjent med ham.“
Helgi var glad for Eskils anerkendelse, men de sidste sætninger forstod han ikke.Han skulle ikke være jarl efter Eskil. Det skulle Erik. Han var ældst. Det var ham, der en dagskulle herske over Langfjordens hal.
Egentlig skulle jeg slet ikke have skrevet denne bog, men i forbindelse med research til et andet projekt faldt jeg over den gamle myte om Holger Danske og blev så optaget af den, at jeg alligevel besluttede mig for at forfølge min fascination. Det viste sig at der var en masse saft og kraft i det gamle sagn og i dag er jeg rigtig glad for, at jeg lyttede til min intuition. Bogen om Helgi Daner er blevet en ægte ridderroman med sværdkamp, svig og strid, en fortælling om ære og magt, om stor fornedrelse og dyb kærlighed.
De 20 allerbedste fortællinger fra Danmarks Oldtid
Hervør fortsatte ind over øen. Hun gik efter ildskæret og nåede frem til de høje, hvor Angantyr og hans brødre var begravet. Hun ænsede ikke ringen af ild, der omgav gravpladserne, men gik lige igennem den.
Da hun stod foran højene, sagde hun: ”Vågn op, Angantyr! Det er din datter, Hervør, der taler. Jeg vil have Tyrfing, det sværd, du stjal og som er smedet af dværge.”
Da ingen svarede hende, fortsatte hun: ”Er Arngrimsønnernes våben og skjold rustet væk? Sidder jeres hjelme fast i rødderne fra træerne? Er I ædt af ormene? Giv mig nu sværdet, Angantyr. Hvad skal dødninge med et godt våben?”
Ingen svarede, og Hervør blev vred: ”Så lad det da være den historie, der skal fortælles: at Angantyr og hans brødre er kraftløse. At I ikke er andet end muld og støv, at al den styrke, I engang havde, er væk. Ingen behøver længere frygte jer eller jeres efterkommere.”
Hendes hån fik højen til at åbne sig som et stort, flammende bål, og igennem ilden hørte hun Angantyr tale: ”Hervør, min datter, hvorfor kommer du her med dine grusomme ord? Er du vild og vanvittig? Hvad får dig til at vække de døde fra deres søvn? Og sværdet er ikke her. Dem, der vandt kampen, beholdt våbenet.”
”Du lyver. Jeg ved, du har Tyrfing hos dig i højen. Jeg er dit barn. Jeg skal arve dig.”
”Sværdet vil være en forbandelse for din slægt. ”
Men Hervør lo bare. ”Mig skræmmer du ikke. Jeg længes efter at mærke skæftet i min hånd.”
”Ingen kvinde har styrken til at svinge sværdet, Hervør,” brølede Angantyrs ånd. ”Lyt nu til, hvad jeg siger.”
Men Hervør ville have sværdet. ”Jeg er din datter. Giv mig det!”
Forfatterens kommentar:
Jeg har altid elsket de gamle vikingesagn og som barn læste jeg Axel Olriks gendigtninger så mange gange at bogen til sidst hang i laser.
For mig er de gamle historier en del af vores historiske DNA og jeg blev rigtig glad da People’s Press foreslog mig at genskrive dem, så en ny generation af børn kunne få adgang til de spændende fortællinger.
Født 1956, uddannet skuespiller og dramaturg.
Debuterede som forfatter af børnebøger og ungdomsbøger i 1983 og har siden fået udgivet omkring halvfjerds titler.
Har modtaget adskillige nationale priser og har været nomineret til flere internationale.
Har derudover stor erfaring som fortæller, foredragsholder og animator.
For mig er det at skrive en måde at forstå verden på. Jeg har skrevet, siden jeg var helt ung, men fandt først ud af langt senere, at det var forfatter, jeg ville være. Selv om jeg ikke fik udgivet det, jeg skrev, ville jeg skrive alligevel.
Det svinger utrolig meget. Jeg har brug for en lang, ubrudt periode for at komme rigtig ‘i gear’, og det kan godt være vanskeligt at få planlagt, når jeg også har en dejlig familie, søde venner og en lang række tidskrævende interesser. Når det går allerbedst, skriver jeg 5-7 timer om dagen, men i de perioder bruger jeg også resten af min vågne tid – og lidt af natten med – på at arbejde. Tanker, ideer, rettelser og pludselige indfald i forhold til den bog, jeg er i gang med, gør, at jeg stort set ikke holder fri. Dybt fascinerende og ret anstrengende. Det skal helst ikke stå på mere end et par uger af gangen, for bagefter er jeg dødtræt, og det kan tage temmelig lang tid at komme over det.
Jeg har nok en stor svaghed for alle mine hovedkarakterer, for jeg kan jo ikke skabe dem uden at besjæle dem med dele af mig selv eller af mennesker, jeg elsker. De ender med at blive lidt ligesom familie. Man kender dem på godt og ondt og holder af dem, som de er.
For mig repræsenterer hvert eneste univers en slags ‘indre landskab’. Når jeg går i gang med en bog, starter jeg som regel med et tema, som jeg er optaget af og noget af det, jeg allerførst konstruerer, er den verden, historien skal foregå i.
Odd, som er hovedperson i Krigeren, lever i et øhav. Det er ikke svært at komme fra ø til ø, men man skal selvfølgelig tage en beslutning om at gøre det. Temaet i Krigeren er bl.a. den ensomhed, som mange drenge/mænd befinder sig i, fordi de har svært ved at række ud efter kontakt.
I Historien om Mira er en af bogens gennemgående temaer spørgsmålet om, hvordan vi håndterer de ubevidste følelser der ofte styrer os meget mere, end vi bryder os om. Det er min påstand, at alle beslutninger – også dem der bliver taget på de allerhøjeste niveauer – grundlæggende er baseret på følelser. Derfor tager bogen os gennem indviklede labyrintiske gange som et billede på, hvor svært det kan være at finde rundt i bevidste og ubevidste følelser.
Hver eneste bog har sin historie, men det er ofte udsagn fra andre der på en eller anden måde vækker genklang i mig. Fra idéen rammer mig og til det bliver en bog, går der ofte flere år. Jeg har en sikker forvisning om, at de idéer der er bæredygtige bliver ved med at dukke op og pirre mig, indtil jeg tager dem til mig. På den måde bruger jeg ikke tid og energi på at bekymre mig om alle de mange temaer og muligheder for bøger der jævnligt sejler forbi mig. Hvis de er gode nok, skal de nok komme igen – og igen – og igen!
En meget vigtig del af min dannelse har jeg fået ved at læse. Især nogle af Hermann Hesses bøger har været væsentlige for mig. Glasperlespillet har jeg læst flere gange. Også Ursula K. Leguins serie Troldmanden fra Jordhavet er blandt mine favoritter.
Ja, naturligvis har jeg det. Det tror jeg alle forfattere gør på den ene eller den anden måde. Man skriver jo derfra, hvor man er som person, og vi er alle et produkt af den fortælling, vi selv er vokset op i.
Det holder jeg rigtig meget af. Det er klart, at når jeg skriver højtlæsningsbøger eller letlæsningsbøger, så er jeg bevidst om temavalg og sprogstil, men selve det at skrive historierne er ikke anderledes, end når jeg skriver de store romaner. Dem skriver jeg uden særlig tanke for modtagergruppen – jeg tænker bare på, hvilken slags bog, jeg gerne selv vil læse.
Det er et enormt privilegium at blive læst af børn og unge, fordi de nægter at kede sig. Hvis ikke bogen er spændende nok, lægger de den fra sig, og derfor kan jeg kun anbefale voksne der er sultne efter en god læseoplevelse, at gå på opdagelse i den litteratur deres børn læser.
Jeg begyndte med små digte allerede i trettenårsalderen, men jeg havde ingen forestilling om at blive forfatter. I dag, når jeg læser de dagbøger, jeg skrev flittigt i fra omkring sekstenårsalderen, kan jeg se, at jeg allerede der havde en del sproglige overvejelser. Jeg funderede bl.a. på, hvorvidt det, jeg skrev i virkeligheden var det, jeg troede, jeg ville skrive, eller om min underbevidsthed satte andre ord på papiret, end jeg havde tænkt mig – en proces jeg genfandt mange år senere, da jeg begyndte at skrive de store romaner. Jeg forberedte mig grundigt, havde en detaljeret synops, som jeg fulgte slavisk – blot for at opdage, at det var en helt anden bog, jeg havde skrevet, når jeg var færdig. Efter nogle års frustrationer overgav jeg mig til den underbevidste strøm der alligevel altid gik af med sejren i sidste ende. Nu forbereder jeg mig stadig grundigt, men jeg ved, at jeg undervejs formodentlig bliver trukket ad andre stier. Så gælder det bare om at slå modhagerne ind og følge med.
Dansk BiblioteksCenters database med mere end 50 forfatterportrætter for børn og unge. Abonnementsbaseret tjeneste. Kan bruges på bibliotekers computere til lånere.
www.forfatterweb.dk
Folkebibliotekernes forfatternet med såvel børne- som voksenbogsforfattere.
www.litteratursiden.dk/sw468.asp
Foredrag.
Jeg er i fuld gang med at skrive og der er derfor ingen planer om foredrag på skoler og biblioteker det næste lange stykke tid.
Er du interesseret i at få mig ud på din skole/bibliotek, er du velkommen til at sende en mail til:
schonema@gmail.com
Så bliver du skrevet op og får som en af de første at vide, når der er lagt en ny periode med foredrag.
Jeg tager fortsat ud til enkeltstående foredrag om mit forfatterskab til åbne arrangementer på biblioteker, for professionelle ( lærere,bibliotekarer mm.) og i foredragsforeninger
Pris: 8000,- + transport
Varighed: 90-100 minutter
Deltagerantal efter aftale.
Er du interesseret i at booke et foredrag eller vil du vide mere, så send en mail til schonema@gmail.com
Josefine Ottesens prisbelønnede roman Eventyret om fjeren og rosen har igennem de sidste tyve år opnået status som klassiker inden for dansk fantasy. I de forløbne år har bogen været læst op i radioen, den har været dramatiseret og ikke mindst har forfatteren selv brugt den som story-telling rundt om i hele landet på skoler og biblioteker.
I mange af bearbejdningerne har musik spillet en væsentlig rolle, og i anledning af at bogen i efteråret 2006 blev udgivet i en udvidet jubilæumsudgave, er musikken blevet indspillet på CD og vedlagt bogen.
Men musikken er også fantastisk live, og Josefine har derfor i samarbejde med komponister og arrangører lavet en koncertfortælling, der henvender sig til mennesker fra seks år og op og især er velegnet som familiearrangement.
Josefine Ottesen genfortæller historien tæt sammenvævet med musikken, der bliver leveret af Jan Schønemanns kvartet.
Nogle videoer
Kontakt: Jan Schønemann schonema@gmail.com
Se også www.fjerenogrosen.yup.dk
Her er der gratis downloads. Du kan bruge dem til t-shirts, screen-savers o.l. God fornøjelse
(OBS. Højre-klik og vælg “Gem billede” for at hente)
Billederne uden hvid baggrund er gennemsigtige.
Skrevet mandag, d. 25. november 2013, 18:24