Manifest om læsning
Bøger befrier – læs dig fri!
- et manifest om læsningens betydning -
Jeg har tænkt mig at starte en læserevolution. Nej, nej, ikke noget med at børn sandeIig ikke
læser nok og derfor skal vi have flere læsebånd og mere pligtlæsning. Nej, det her er
samfundsomstyrtende!
I begyndelsen vil ”Bøgerne befrier” være en undergrundsbevægelse. Den vil begynde, der
hvor vi allerede er: Du kommer ind i et togsæt og spotter lynhurtigt hvem, der sidder med
en bog mellem hænderne.
Du har lyst til at sætte dig hen ved siden af læseren, lyst til at vide, hvad de læser. Måske
prøver du faktisk om du kan skimme titlen.
Men i stedet for bare at tage den nærmeste ledige plads, som du nok gør i dag, forsøger du
at få plads tæt ved de andre læsere. Da du sætter dig, ser de hurtigt op. Ved synet af din bog
smiler de hurtigt, og du smiler tilbage.
En dag er der en, der læner sig frem mod dig og hvisker ”Bøger befrier!”
Du former hænderne som en bog foran dig og hvisker tilbage: ”Læs dig fri!”
Næste skridt er at bære bøgerne synligt i det offentlige rum. Måske får du syet særlige
lommer på dit overtøj, hvor der er plads til forskellige størrelser af bøger. Du genkender
andre læsere på gaden, viser bogtegnet og siger ”Bøger befrier!” og får svaret ”Læs dig fri!”
Dem, der ser op fra deres mobiler, ser forundrede på jer, før de igen bøjer nakken under
skærmens slaveri.
Så begynder læserne at mødes på torve og i parker. De sætter sig ved siden af hinanden på
bænkene og slår bøgerne op. Ind imellem, når en læser støder på noget interessant eller
morsomt, rejser han/hun/den sig og læser højt, og et øjeblik lytter alle, før de vender tilbage
til deres egne tekster.
Andre, der går forbi som netstyrede tankezombier, bliver forstyrret af højtlæsningen og
standser op. De er tydeligvis usikre på, hvad der foregår. Nogle af dem bliver stående længe,
og man kan mærke på dem, at de længes efter at være med i fællesskabet. Måske er der en
af læserne, der rejser sig op og inviterer dem hen på bænken til højtlæsning. En tynd bog
bliver muligvis smuglet ned i deres lomme, før de modvilligt rejser sig for at gå videre.
Efterhånden bliver læserne flere og flere og samtidig bliver de mere og mere synlige i det
offentlige rum.
I stedet for at sidde med øjnene klistret på en skærm, hvor verden flimrer urørligt forbi,
sidder vi med en bog i hænderne og giver os hen til fordybelse og meddigtning. Det kan
foregå alle steder. Der er endda supermarkeder, der har sat stole op rundt omkring i
forretningen, så læserne har et sted at sidde.
Ofte sidder vi stille og stirrer eftertænksomt ud i luften, når vi er færdig med et kapitel eller
en bog, og dem, der skynder sig forbi os, bliver enten fascinerede eller skræmte.
For hvad er det, der sker med os? Hvorfor halser vi ikke stresset afsted efter alt det, vi ved,
at vi alligevel ikke kan nå? Hvordan tør vi være offline? Hvad med nyhederne? Alle
opdateringerne? Hvordan kan vi afvise den uendelige visuelle infostrøm, der trænger sig på
24/7?
Endnu mere skræmmende for mange vil det være, når vi efter en tid med refleksion rejser
os og siger: ”Bøger befrier. Læs dig fri. Tag tankerne tilbage! Vi vil have drømmene igen!”
Men her standser min fantasi som regel, for det kommer jo aldrig til at ske! Vi spræller alle
som fortvivlede fluer, klistret fast i Big Techs Worldwide Web.
Det verdensomspændende internet er jo ikke konstrueret for vores skyld. Det er skabt af
militæret, udviklet kommercielt af pornoindustrien og nu kapitalens yndlingsplatform til at
øge forbruget. For hver gang vi surfer rundt, er der nogen andre, der høster data, der som
en boomerang vender tilbage til dig i form at diverse skræddersyede beskeder - hver af dem
designet til at får dig til at føle dig som noget særligt, som noget forkert, snydt eller skræmt.
Du tænker nok, at det ikke gælder dig, og at du helt selv bestemmer, hvor meget du vil dele,
og hvor meget tid, du vil bruge foran skærmen.
Men du narrer dig selv! Salgspsykologi er nok en af de mest avancerede videnskaber i vores
tid, og de multinationale selskaber er ikke bange for at bruge den.
Og de vil til enhver tid sige, at det skam er for din egen skyld, de opfordrer dig til at forbruge
for køber du ikke noget, går væksten i stå – og så bliver vi alle sammen fattigere!
For hvert sekund din opmærksomhed er bundet til skærmen, mister du muligheden for at
give dig hen i dine egne tanker, og på et tidspunkt bliver du en slags tankezombie, der bliver
rastløs og irritabel, når du ikke har adgang til en skærm.
Og hvem er du så, når du ikke længere er hjemme i din egen tankeverden?
Den digitale ufiltrerede infostrøm stjæler vores tid, den stjæler vores nærvær, den stjæler
vores drømme.
Den understøtter oplevelsen af, at vi er bagefter, at vi ikke har overblik, at vi ikke er
kompetente til at tage vores egne valg, for den giver os aldrig de mellemrum af tid, der er
nødvendige for at reflektere over egne erfaringer og tage kvalificerede valg.
At læse en bog er faktisk alt det modsatte af digitale, visuelle medier. En bog har vægt,
struktur og duft. At læse kræver nærvær, fordybelse og meddigtning. Det er en sanselig
handling, når du sidder med bogen i hænderne, fornemmer papirets kvalitet under dine
fingre, når du bladrer, regulerer synet i forhold til, hvordan lyset falder, sidder henslængt i
en sofa eller ret op og ned ved et bord, ligger på gulvet på maven, hygger dig i sengen med
at læse, bøjer et æselører, hvor du er kommet til – og finder det igen, vrider bogen op, så du
folder forside og bagside sammen, fordi den så er lettere at holde med en hånd, når du
ligger ned og læser ( sig ALDIG til en bibliofil at du laver æselører og brækker bogen
bagover!! :-D)
Du kan sagtens snakke med nogen, mens du ser en film. Den kører bare videre uanset, hvad
du gør. Musik er for de fleste en slags baggrundstapet, og et stykke kunst er kunstnerens
udtryk, som du kan forbinde dig med, men som ikke ændres af dig.
En bog, derimod, er bare små sorte tegn på papir, indtil du sætter dem sammen inde i
hovedet til en sammenhæng. Det er dig, der skaber de indre billeder. Det er din erfaring og
sansning, der er brændstoffet i afkodningen af teksten. Læsning er verdens mest interaktive
medie!
Da jeg var barn for snart rigtig mange år siden, var der ikke så mange valg: du kunne kede
dig – eller læse!
I dag er det en kæmpeudfordring at være læser. Du skal sætte tid af – og vi ved jo alle, at tid
er penge! Du skal slippe alle skærmene og give dig hen. Du skal nøjes med at foretage dig én
ting: at læse!
Hvornår har du sidst KUN gjort én ting? Altså ikke tjekket mails samtidig med, at du lavede
mad, eller hørt lydbog samtidig med, at du gik en dejlig tur i naturen?
For det føles på en eller anden måde forkert kun at gøre én ting. Vi har jo alle sammen
travlt, ikke sandt? Der er altid en opgave, der ikke er løst, en mail, der ikke er skrevet, en
opvaskemaskine, der skal tømmes, en bil der burde vaskes. Og hvordan skal vi få kalenderen
til at hænge sammen, når vi også skal passe vores træning, se vores coach og huske
kaffeaftalen med veninderne?
Vores liv accelererer uden vi kan standse det. Vi forsøger hele tiden at spare tid sammen, så
vi kan bruge den til det, vi gerne vil, men vi kommer aldrig derhen. Det er næsten som en
slags trolddom, hvor det digitale flow hele tiden skubber på med forjættede fantasier om,
hvordan vores liv KUNNE se ud, hvis vi bare investerede i bitcoin eller lærte at trække vejret
på den helt rigtige måde. Vi er blevet bildt ind, at vi er bygget som vores elektroniske
gadgets, der hele tiden bliver optimeret.
I det opskruede tempo, vi lever i, er det umuligt at komme til sig selv, at høre sin indre
stemme, at få plads til at drømme - og uden drømme sker der ingen forandringer!
Og kan du ikke høre dig selv, må du lytte til dem udenfor dig, der råber højest. Vi bliver
nemme at manipulere.
På en måde er det, som om vores tankeverden er kolonialiseret af en fremmed magt, der
har overtaget vores egen indre kultur, så vi ligesom lande, der har været undertrykt af
koloniherrer, mister troen på vores egen værdi.
Der var nogen, der engang sagde, at hvis man havde opfundet brug af fossil energi i dag,
ville det blive forbudt. Hvem ville nogensinde tillade en teknologi, der i løbet af 150 år
ødelagde livsbetingelserne for det meste jordens liv, mens nogle ganske få blev ekstremt
rige?
På samme måde tror jeg også, at den digitale udvikling vil blive betragtet om 100 år.
Hvordan lod vi det nogensinde udvikle sig så vildt og ureguleret?
Så hvordan får vi smidt imperialisterne ud og afkolonialiseret vores egen tankeverden?
Hvordan får stoppet, at vi alle sammen bevidstløst bliver suget ind i Big Techs zombieland?
Vi begynder da at læse bøger. Vi insisterer på at skabe tid til fordybelse, nærvær og
meddigtning. Vi giver plads til den nødvendige samtale med os selv og hinanden, så vi kan
tage kvalificerede valg, baseret på vores egne sansninger og erfaringer. Og for hver gang vi
er offline og foretager os noget, der styrker og nærer os, gør vi modstand mod det
kapitalistiske vækstdiktatur – vil du være med?
*Bøger befrier!
*Læs dig fri!
*Tag tankerne tilbage
Men hvad så med internettet? Skal alle servercentrene sprænges i luften, så vi må gå tilbage
til postdilligencen, hvis vi vil i kontakt med hinanden?
Nej da, det digitale værktøj kan skam bruges til meget fornuftigt. Du kan f.eks. få en
arbejdslicens, så du kan tilgå nettet fire timer i døgnet, og ellers har alle fremover åben
adgang til de digitale herligheder to tiimer om dagen: 1 time ml. 7-11 og 1 time ml. 16-19.
Mon ikke du kan nå at få sendt de mails, du skal og få tjekket togpriserne til Berlin indenfor
det tidsrum?
Så – køb/lån en bog og læs dig fri! Tag tankerne tilbage og fold drømmene ud.
Vil du være med, så del det gode budskab – lad os lave en folkebevægelse, der insisterer på
læsetid og tanketid til alle.
Vi kunne f.eks. kalde den ”Bøger befrier”.
Illustration: Britta Kristensen
