Trine Trold og Lars Larve
Find Forfatterens kommentarer her
Uddrag af Trine Trold og Lars Larve:
”Føj, hvor er her beskidt, ” siger Trine Trold. ”Her skal gøres rent. Jeg må gøre det nu. For det er snart vinter ”
Hun hiver alt ud af sin hule. Det går hurtigt. Trine er god til at rydde op.
En stol, et bord, en gryde. Kassen med mad er tung. Hun har samlet meget sammen.
Det er ikke sommer mere. Snart bliver det koldt.
Trine er stærk. Hun bærer det hele ud. Så er hulen tom.
Kun en kiste er tilbage. Den skal ikke ud. I den er Trines bedste ting.
Hun åbner låget og kigger ned. Der er en gammel kapsel fra en øl. Og et stykke papir, der skinner. Der er også en blank ske. Den er større end Trine.
Hun lukker kisten igen. Ingen andre må se hendes skatte.
Hun vil hente vand, så hun kan gøre rent. Hun tager en lille spand og går.
Da hun kommer hjem, er hulen ikke mere tom.
En larve er flyttet ind. Den ligger i sin hænge-køje.
”Kan du komme ud, ” siger hun vredt.
Larven sover bare.
”Væk med dig. ”
Trine bryder sig ikke om andre. Hun vil helst være alene.
Trine Trold og Lars Larve er en hyggelig historie for børn fra 4-8 år. Bogen egner sig glimrende til "legelæsning", hvor oplæseren sammen med barnet taler om bogstaver og ord. Hvis du er interesseret i at støtte barnets nysgerrighed overfor læsning, kan du få flere forslag til aktiviteter på hjemmesiden www.legelæsning.dk
Denne udgave er en gennemskrvning af den gamle letlæsningsserie med skønne illustrationer af Naja Schønemann.