Forfatterens kommentar: Som noget helt nyt sagde jeg ja til at forsøge mig som forfatter indenfor et allerede opdigtet univers. Det har været sjovt at prøve, og jeg har været glad for at få muligheden, men det er nok ikke noget, jeg kaster mig ud i igen - jeg vil faktisk helst bestemme det hele selv ;-)
Uddrag af W.i.t.c.h. - Isblomsten :
De fine snekrystaller virkede dejlig kølende mod hendes hede ansigt, da hun løb tilbage mod bænken for at tage skøjterne af, men på vej derhen fik hun øje på noget, der lå på isen. Et eller andet glimtede og gnistrede i månens stråler, og nysgerrigt bøjede hun sig ned for at se, hvad det var.
Det lignede et kæmpestort iskrystal, en blomst af is, der hang i en sølvkæde. Forsigtigt tog hun den op. Den var ganske vist kold, men det kunne vist alligevel ikke være is, tænkte hun. Så ville den vel begynde at smelte, når hun holdt den i sin varme hånd. Hun så nøje på den. Mon ikke den var skåret ud af bjergkrystal? Smykket var utrolig smukt, og hun kunne ikke lade være med at holde den op imod månen, så det sølvklare lys blev brudt i alle regnbuens farver. Hun undertrykte et lille udråb, for det var som om hun kunne se et ansigt i midten af blomsten. I det samme hvirvlede endnu et kraftigt vindstød den lette sne op omkring hende, og dækkede atter for månens lys. Hun rystede på hovedet. Nej, det måtte bare have været en skygge, hun havde set, sagde hun til sig selv og lagde sølvkæden med vedhænget i lommen. En eller anden havde nok tabt smykket, tænkte hun. I morgen ville hun give det til manden i skøjteudlejningen, så vedkommende kunne få det igen.
Den Gyldne Kilde :
”Kære Dagbog. Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre.” En stor tåre faldt ned på det, Irma lige havde skrevet og tværede blækket fra kuglepennen ud. Hun tørrede øjnene og fortsatte: ”Jeg tror simpelthen, jeg visner og tørrer ud som en vandmand, der er smidt på land, hvis jeg ikke får lov til at øve med Crimson Fire. Hvorfor er der ingen, der forstår mig?”
Irma har igen fået dårlige karakterer, og hendes far forlanger, at hun bliver hjemme hver aften for at lave lektier. Samtidig forlanger hendes mor, at hun hjælper til derhjemme. Irma føler sig misforstået. Hvornår har de tænkt sig, at hun skal se sine veninder? Og der er et band på skolen, der søger en ny forsanger – men hvordan skal hun få tid til at øve med dem?
Der er også bud fra Kandrakar! En prinsesse er blevet bortført af en magtfuld mager og det er W.I.T.C.H.’ s opgave at befri hende …
Uddrag af W.i.t.c.h. - Den Gyldne Kilde :
Kapitel 1: Karakterbogen
”Hvor er det nogle fine karakterer, du har fået, Chris."
”Åh nej, plan A er aflyst,” stønnede Irma for sig selv, da hun hørte sin fars stemme i samme øjeblik, hun åbnede hoveddøren. Hun havde ellers satset hårdt på, at hun nåede hjem før ham, så hun kunne nå at snige sig ind på sit værelse uden nogen opdagede hende.
"Så er der ingen vej udenom,” mumlede hun. ”Næste stop: Løvens Hule!”
Meget langsomt tog hun sit overtøj af og hængte det på knagen. Hun, der ellers plejede at smide sine ting fra sig, stillede skoene pænt og brugte meget tid på at få dem til at stå helt lige. Gennem sprækken i døren kunne hun se sin far rode op i Chris´ hår.
”Du er et helt lille geni, dreng,” sagde han med en varm latter. ”Topkarakterer i næsten alle fag!”
Irmas hjerte sank ned i livet på hende. Ja, hun var sandelig også genial i skolen, tænkte hun ironisk, men mest til ikke at kunne svare på spørgsmål! Med et lille smil huskede hun på den gang hun brugte sin WITCH-magi, så lærerne kun stillede hende spørgsmål, hun rent faktisk kendte svaret på. Det havde været dejligt, men selvfølgelig måtte hun ikke bruge Kandrakars kraft på den måde. Det forstod hun udmærket, men alligevel. . !! Med et lydløst suk rakte hun ned i skoletasken efter sin karakterbog. Hun holdt den ud fra sig i to fingre, som om den lugtede grimt og forestillede sig et kort øjeblik, hvor sjovt det ville se ud, hvis alle bladene blev lavet om til papirflyvere. I det samme blev døren skubbet op, og hun gemte hurtigt karakterbogen på ryggen.
”Jeg synes nok, jeg hørte noget pusle,” sagde hendes mor med et smil, og Irma trådte ind i stuen. Hendes fars øjne hvilede på hende og han skulle lige til at åben munden, da Irma tog ordet: ”Har du haft en hård vagt? Du ser lidt træt ud!” sagde hun hurtigt. Måske lidt for hurtigt, for hendes far så mistænksomt på hende og rystede så på hovedet.
"Nej, det har såmænd været som det plejer,” sagde han uinteresseret, mens han ivrigt rakte Chris´karakterbog frem imod hende. "Har du set, hvor godt det går for din lillebror?”
Irma lod blikket glide ned over den imponerende række af karakterer. Chris så begejstret på hende og ventede bare på, at hun også skulle rose ham, men hun havde mere lyst til at sparke ham.
Alligevel overvandt hun sig selv. ”Nå, Einstein, jeg bøjer mig i støvet for professoren.”
Hun bukkede overdrevent for Chris, der grinede tilfreds, mens hun spekulerede på det dybt uretfærdige i at hun sammen med de andre piger i WITCH kunne redde verdner fra udslettelse, men altså ikke kunne undgå den vrede som hendes far helt sikkert ville vælte ud over hende, når han så hendes karakterbog.
”Har du ikke også fået dine karakterer i dag,” sagde hendes mor i det samme, og Irma sukkede dybt.
”Jeg er meget træt. Faktisk havde jeg tænkt at tage mig et bad og så hvile lidt, før. . . ”
”Irma!”
”Ja, ja.”
Hun rakte bogen frem og huskede endnu engang på indholdet. Puh ha, det ville aldrig gå godt! I alle de skriftlige fag lå hun langt under middel, bortset lige fra geografi, hvor hun var gået lidt op siden siden sidst. Kun i kunst og især i musik havde hun klaret sig rimeligt, men de fag var der jo ingen, der regnede med, og i hvert fald ikke hendes far!
”Her,” sagde hun lavmælt og ønskede brændende, at hendes mor ville tage den. Det var hendes sidste desperate håb, at det kun var hende, der ville kigge, men hendes far tog uden tøven den tynde blå bog ud af hendes hånd.
Hun hørte allerede skæbnetrommernes dumpe slag og ventede anspændt på Tom Lairs kommentar.
”Helt ærligt, Irma, havde vi ikke en aftale?”