Inspirationskilder til romanserien:
Undervejs i arbejdet med Det Døde Land har jeg ladet mig inspirere både af tekster og musik. Her er nogle af de kilder, jeg har øst af.
Bibelen
Paulus’ 1.brev til Korintherne kap.13:
Kærligheden
Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.
Kilder:
www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_kor/13
Rumi
Den persiske digter, Mevlana Jalaluddin Muhammed Rumi (også: Jalal ad Din-Rumi, Dejalaleddin Rum - og i sit fødeland Afghanistan: Djelaleddin Balkhi) er én af de største skikkelser inden for sufismen - den spirituelle gren af islam, der af og til betegnes som islamisk mystik. Rumi er stifteren af Mawlana-ordenen (eller Mevlevi-ordenen), og han er især kendt for sit hovedværk Mathnawi (eller Mesveni), der består af seks bøger med over 25.000 digte.
Rumi-citater:
Når jeg selv følger kærlighed, skammer jeg mig over min forklaring,
hvad jeg så end siger for at udlægge og forklare kærligheden;
selv om tungen gør alt klart,
er den tungeløse Kærlighed klarere.
En pen som skriver hurtigt og sikkert,
flækker i to dele så snart den skal beskrive Kærligheden.
Over for Kærligheden synker forstanden hjælpeløst som et æsel i en sump,
kun Kærligheden selv kan forklare kærlighed og elskov.
HISTORIEN OM KONGEN OG SLAVINDEN (fra MATHNAWI)
Oversat af Nikolaj Nottelmann
Kærlighed er det uendelige hav, hvis himmel er en boble af skum.
Vid, at det er kærlighedens bølger, som får himlenes hjul
til at dreje; uden kærligheden ville verden være livløs.
RUMI - KÆRLIGHEDENS DIGTER
Oversat og gendigtet af Folmer Blume Leide
Kilde: http://www.humanisme.dk/citater/rumi.php
Læs mere af Rumis poesi her: http://peacefulrivers.homestead.com/Rumilove.html
4.Musik
Vivaldi
http://www.youtube.com/watch?v=XeRg0wvIXGY&feature=related
- Brahms
http://www.youtube.com/watch?v=t894eGoymio
- Bach
http://www.youtube.com/watch?v=ipzR9bhei_o
Mens jeg skrev bøgerne lyttede jeg rigtig meget til heavy metal. Her kan du opleve nogle af de bands, som kørte i mine høretelefoner, mens jeg skrev:
www.lamb-of-god.com
www.slayer.net
www.systemofadown.com
www.opeth.com/