Eventyret om Fjeren og Rosen
Uddrag af Eventyret om Fjeren og Rosen
Forfatterens kommentarer
På hollandsk, fransk og tysk
JOSEFINE OTTESENS første store eventyrroman, som i 1987 skaffede hende Kulturministeriets Børnebogspris, er blevet en moderne børnebogsklassiker, der stort set har været på boghandlernes hylder siden den udkom. Den er foreløbig kommet i fire udgaver. I 2006 kom 3.udgave udgivet som jubilæumsudgave, hvor der medfulgte en CD med musik specielt komponeret til bogen. Til denne udgave blev slutningen udvidet med et par afsnit, som forfatteren havde haft liggende i skuffen.
Musikken blev siden anvendt i Koncertfortællingen Eventyret om Fjeren og Rosen, hvor forfatteren genfortæller romanen akkompagneret af et liveband.
På nuværende tidspunkt (jan.2021) danner Eventyret om Fjeren og Rosen grundlag for en kæmpe totalteaterforestilling, produceret af Baggårdteatret, Svendborg, der bliver spillet i forbindelse med DGI’s landstævne i Svendborg i 2022. Se mere: www.fjerenogrosen.dk
Bagsidetekst fra børne-og ungdomsbogen Eventyret om Fjeren og Rosen:
”Han havde lagt sig bag et væltet, udgået træ, og nu lå han og trykkede sig tæt ind til stammen. Tågen stod som en væg foran ham. Den var mørkere end natten selv, og mens han lå og så ud i det sorte intet, forekom det ham, at sumpen trak vejret. Det var, som om disen trak sig en smule tilbage for straks efter igen at udvide sig; som om der lå et kæmpestort dyr og åndede et eller andet sted i tågen.”
EVENTYRET OM FJEREN OG ROSEN er en børnebog, der også kan læses som ungdoms/voksenbog. Det er en fantastisk fortælling om Kongen af Det Smukke Land, som forelsker sig i hejrepigen Ea, men af lutter kærlighed kommer til at svigte hende. Derfor bliver det Kongen selv, der må påtage sig at tyde Spådommen, som kan frelse både hans eget land og Fuglelandet fra den truende sump.
Uddrag af Eventyret om Fjeren og Rosen:
Et eventyr
Der var engang et smukt og frodigt land. Kornet bølgede over brede bakker, og langs de lige landeveje lå nymalede huse i sirligt anlagte haver. På den ene side af landet lå Det Blå Hav, og på den anden side grænsede Det Smukke Land op til Den Store Skov. Bag skoven var en giftig Sump og ingen vidste, hvad der var på den anden side.
Vejen, der gik igennem Den Store Skov til Sumpen, var fyldt med huller og store sten, og de eneste, der nu og da færdedes dér, var de soldater, der holdt vagt.
Ingen vidste, hvorfor soldaterne skulle holde vagt, men sådan havde det altid været.
Folkene i Det Smukke Land var meget flittige og arbejdede fra tidlig morgen til sen aften. Det tog megen tid at holde haverne fri for ukrudt, plante frugttræerne i smukke lige rækker, male husene, stive gardinerne og holde vejene rene og pæne.
I Den Store By, der lå i en lun bugt ved havet, boede Det Smukke Lands konge på Det Smukke Slot.
Det er ham historien handler om, og her begynder fortællingen om »Fjeren og Rosen«!
1. AFSNIT
Det smukke land
1. KAPITEL
Kongen af Det Smukke Land længes væk. Gammelmor fortæller om Fuglelandet og Sumpen
Kongen gik målbevidst hen ad den nyrevne grusgang i parken. På begge sider af stien lyste sensommerblomster i stærke, mættede farver i de symmetrisk anlagte bede. Den unge mand med de gyldne krøller drejede ind i den meterhøje takslabyrint, der lå midt i parken. Nu, hvor han var skjult af de høje, grønne hække, sagtnede han farten. Han lod hånden glide langs de bløde nåle i hækken, mens han indsnusede den varme duft af sol og støv.
Labyrinten var stor, og det kunne være svært at finde rundt i den, men Kongen havde kendt labyrinten, siden han var dreng, og fandt nemt vejen ind til midten, hvor der var anlagt en cirkelrund rosenhave. Da han nåede Rosenhaven, satte han sig med et dybt suk på den hvidmalede bænk midt imellem de mange blomster. De store svulmende roser duftede bedøvende stærkt i eftermiddagssolen.
Kongen bøjede sig over en gul rose med en svagt rosa kant. Han åndede rosens duft ind, lænede sig tilbage på bænken og lukkede øjnene. Her følte han sig godt tilpas. I Rosenhaven var der ingen, der forlangte af ham, at han skulle være interesseret i landets ve og vel. Her havde han fred, for ingen vidste hvor han var. Irriteret trak han på skuldrene. Han brød sig ikke om at være konge! Om høstudbyttet var større eller mindre end sidste år, var ham fuldstændig ligegyldigt. Og hvad kom det ham ved, at nogen havde bygget en bro et eller andet sted ude på landet?
Pludselig sad han helt stille. Han kunne høre fodtrin på grusstien udenfor Labyrinten. Nu drejede de ind i selve Labyrinten. Hvem kunne det være? Han undrede sig, for der var normalt aldrig andre end ham i Labyrinten. han kunne høre skridtene, der travede frem og tilbage i det indviklede gangsystem. Den, der gik derude, havde svært ved at finde vej, men nu nærmede den ukendte sig på den rigtige sti ind til Rosenhaven. Et øjeblik tænkte han på at gemme sig, men det syntes han alligevel var for tåbeligt.
Eventyret om Fjeren og Rosen var min første større bog. Indtil da havde jeg skrevet relativt korte eventyr, og jeg havde absolut ingen ambitioner om at skrive romaner. Men den her fortælling blev ved med at mase sig på! Jeg prøvede ad flere omgange - uden held - at presse den ned i det format, jeg kendte: 5-15 sider. Til sidst gav jeg op og tænke, at det var nok ikke en historie, jeg skulle skrive.
Men så skete det forfærdelige i 1984, at min mor blev meget syg og røg på intensiv afdeling. Jeg smed, hvad jeg havde i hænderne og skyndte mig hen til hende. Hun var i coma, og jeg flyttede ind i hendes hus, så jeg var i nærheden af hospitalet. I ti dage lå hun hen og vi anede ikke om det gik den ene eller den anden vej. Jeg besøgte hende et par gange om dagen, men hun var jo bevidstløs, så det gav ikke så meget mening bare at sidde ved sengekanten. I stedet gav jeg mig til at skrive på historien om kongen af Det Smukke Land, Aiwan, og fugleprinsessen, Ea. Det var en måde at slippe vække fra sorg og frygt, og jeg gav mig helt hen i skriveriet, når jeg ikke var på hospitalet. Da min mor vågnede op af sit koma, havde jeg faktisk skrevet det meste af en roman, der naturligvis skulle gennem en masse redaktion fra en dygtig redaktør før den nåede den form, der har nu - og som det fremgår lidt længere nede på siden, har den også været gennem en genskrivning mere siden den udkom første gang.
3. Udvidede Udgave med forside af Emil Landgren - Høst og Søns Forlag 2006
Det var en stor glæde for mig, at Eventyret om Fjeren og Rosen blev genudgivet, tyve år efter den første gang så dagens lys. I alle de år har denne bog haft en særlig plads i mit hjerte, fordi det var min første store roman, og fordi selve processen med at skrive den også på mange andre måder var en slags gennembrud i forhold til mit eget liv. Det tog temmelig lang tid at få historien på plads, for jeg troede selv, at jeg blot skulle skrive et mindre eventyr som dem, jeg allerede havde fået udgivet.
I stedet viste det sig at være en lang og slyngende handling, der ikke uden videre ville, som jeg havde forventet! Faktisk først da min mor var meget, meget syg og lå bevidstløs på hospitalet, gik der rigtig hul på historien. Jeg skrev hele råmanuskriptet på ti dage, mens jeg boede i hendes hus og besøgte hende et par gange om dagen på den intensive afdeling. Resten af tiden skrev jeg som en rasende for at holde angsten og sorgen på afstand. Processen med at gennemarbejde den var imidlertid ved at tage modet fra mig, for på det tidspunkt vidste jeg ikke ret meget om det enorme arbejde en bog af den størrelse kræver. Til sidst var jeg så opgivende, at jeg tog det meste af den oprindelige slutning væk, fordi jeg ikke kunne få det til at makke ret, men i alle de tyve år bogen har været på markedet, har jeg haft en fornemmelse af, at der manglede noget. Det er derfor fantastisk for mig nu at få lejlighed til at skrive Eventyret om Fjeren og Rosen igennem igen med den større erfaring og viden jeg nu har, og den fremstår nu nærmest i "director´s cut" - hvis man da kan sige det om en bog! 
Da bogen kom ud, vakte den både stort bifald og mange sure opstød hos anmelderne, og forskellen på dem, der holdt af den og dem, der synets, det var noget bras, blev kun større, da jeg i 1987 fik tildelt Kulturministeriets børnebogspris for ”Eventyret om Fjeren og Rosen.”
Jeg har siden bearbejdet bogen til såvel drama, radiofortælling og storytelling, og meget af den dejlige musik, som Jan Schønemann har komponeret til de forskellige versione foreligger nu som en CD, der følger med den nye udgave. I kan godt glæde jer - både historien og musikken holder i den grad!
4.Udgave med forside af Lars Gabel - Alvilda 2017
Bogforsider følger modestrømninger som meget andet i vores tid, og når en bog har været på markedet i 8-10 år og man angtagr, at den stadig er relevant, er det på tide med en ny "indpakning", så bogen ikke føles "gammel", især i forhold til børnelæserne. Derfor er jeg naturligvis rigtig glad for, at Alvilda satte Lars Gabel til at lave et flot, nyt opslag til bogen, da de overtog udgivelsen. Denne udgave har en indlagt CD, hvor bogen er smukt indlæst af Esben Hansen.
Eventyret om Fjeren og Rosen er oversat til hollandsk, fransk og tysk.
The Feather and the Rose has been translated to Dutch, French and German
