Månekniven

Find Forfatterens kommforfatterensentarer her:

Illustreret af Pernille H.Jensen

Bagsidetekst: Da Lora og Yaruhs mor dør, skal Lora være den nye Frue. Hendes opgave bliver at sørge for grokraft, så høsten går godt. Men Lora vil ikke være Frue. På Stilhedens Ø overtager hun Det Gyldne Segl efter sin mor. Men da hun sidder alene og våger over den døde, fortæller en stemme hende, at ikke alt er som det skal være.
Hjertet hamrer hårdt. Er der nogen i krypten? En lav hvisken skiller sig ud fra skrigene udenfor. Stemmen er tæt på.
”Ikke alt er, som det skal være. Ikke alle kister er tomme.”
Lora mærker en fremmed hånd gennem sit hår. Hun er stiv af skræk. Hun vil skrige, men hun kan ikke.
Josefine Ottesens Månekniven er en stærk fortælling om løgne, pligter og overgangen fra barn til voksen.

Forfatterens kommentarer:
Denne historier er i første omgang skrevet til Weekendavisens børnetillæg som en føljeton. Det var en hård opgave, fordi jeg ikke er så god til at fatte mig i korthed og hvert afsnit kun måtte være lidt mere end 1 A4-side. 😉
Men det blev også en spændende udfordring.
Jeg havde i længere tid overvejet at skrive en historie om at blive for hurtig voksen, så det blev temaet for den her bog om Lora og hendes tvillingebror Yaruh, der stadig er børn, men som bliver tvunget til at påtage sig ansvar, der kræver en voksen. Jeg kender mange kloge og dygtige børn og nogle gange synes jeg, at de ikke rigtig får lov til at være børn. I stedet bliver de nødt til at tænke og handle som små voksne, fordi det er lettere for deres forældre og deres lærere. Selvfølgelig skal børn lære om og påtage sig ansvar, men det skal være noget, der giver mening for dem.

Tilbage til toppen