“En hullerik føler aldrig frygt”: siger et 7 cm stort menneskeagtigt væsen med træagtige ører, kraftige kløer på tæerne, en usædvanlig god hørelse og et dårligt nattesyn.

Hullerikkerne bor i Syvstammetræet og deres værste fjender er kragerne. Ask og Birk er de tapreste hullerikker i træet, mener de selv, og de bestemmer sig for at tage kampen op mod de sorte fugle.
Den mindste hullerik, Ella, vil med op i toppen af Syvstammetræet for at jage fuglene væk. Ask og Birk bliver tvunget til at tage hende med, for ellers sladrer hun til Tjørn, Syvstammetræets leder.
Ella optræder modigt og uforsigtigt og bliver bortført af kragerne lige for næsen af Eg, Syvstammetræets forsvarer, som ikke er så tapper, som alle hullerikkerne tror.

Ask og Birk beslutter sig for at tage til Kragekongens træ på Krageøen for at befri Ella. De får hjælp af Thorvald Tudse, som er fuld af gode historier og ved den masse om krager.
Ask og Birk flyver, under deres redningsaktion, på ryggen af hjælpsomme flagermus, de sejler over en sø på et åkandeblad og er lige ved at blive spist af Gustav Gedde.

Ella har ikke mistet modet og gør livet så surt for kragerne, at de beslutter hun skal have noget opdragelse (og ekstra foder!) hos hunkragen Kajsa. I Kajsa’s rede er der 3 krageunger og Ella allierer sig med den mindste, Piv, som tager Ella med på sin første flyvetur uden for Kragetræet.

Der er lagt op til en spændende slutning: hvem redder mon hvem…

Heltemod og kragelort er en herlig højtlæsningsbog for børn. Den har et sprudlende sprog, sjove karakterer og en handling, som glider fremad, som i en film. Læst op for 8-9 årlige fik jeg mange kommentarer undervejs:

Sofus, 9 år: “Vi har sådan et træ derhjemme, altså med huller i!”
Rasmus, 9 år: “Ja,ja, det er altså spætterne, der har lavet hullerne.”

Karina, 8 år: “Jeg synes, at tudser er ækle. Jeg fandt én, der var helt udsplattet.”

Peter, 8 år: “Min lillesøster vil også altid med, når Jakob og jeg skal lege. Hvis vi siger nej, så siger vores mor ja.”

Og det er jo sagen i en valnøddeskal: Drenge vil frygtelig gerne på eventyr, gerne langt fra hjemmet og uden en irriterende lillesøster. De har også den selvtillid, der gør at de tror at de kan klare alle forhindringer, at de er usårlige. Sådan nogle drenge kender jeg også - dem henter jeg jævnligt ned fra æbletræet når MIN grænse er nået. Bogen fanger også pigerne, men det er nogen andre temaer de bider mærke i:

Marie, 8 år: “Drenge skal altid slås lige så snart de ikke kan finde ud af det.”
Line, 8 år: Ja, de ku da bare spørge nogen om det”.

Altså, bogen fanger børnene i målgruppen på det rigtige ben og også oplæseren, som synes den har været spas at læse højt - hjulpet godt på vej af flotte tegninger. Vi glæder os allerede til de næste bøger i serien om Hullerikkerne fra Syvstammetræet.

Som en ekstra god bonus medfølger en cd med bogen hvorpå forfatteren selv har indlæst historien på mp3, som også er tilsat lydeffekter.

Hullerikkerne er selvfølgelig også på nettet - find dem lige her

JOSEFINE OTTESEN: LYNILD OG ORMEHUG

Josefine Ottesen: Heltemod og kragelort (Hullerikkerne fra syvstammetræet ; 1). - Kbh. : Høst, 2008. - 1 cd (mp3) 1 bog, 118 sider : ill. af Claus Rye Schierbeck.

Venskaberne sættes på en svær prøve i Syvstammetræet.

Under et forfærdeligt uvejr slår lynet ned i Syvstammetræet, og en helt ny hullerik bliver født. Lyn er hans navn, og han bringer forstyrrelse i det lille samfund. Lyn er nemlig fyldt med overdrivelser, er utrolig nysgerrig og efter eget udsagn ikke bange for noget som helst.
Han lokker Birk med på slangejagt på Hugormesletten, selvom Birk egentlig hellere vil være sammen med vennerne, Ask og Ella. Undervejs er de udsat for forskellige farefulde oplevelser, hvor Lyn viser sig fra en side, som Birk ikke bryder sig om: Lyn viser sig at være en kujon og er samtidig ikke sen til at storskryde, når faren er drevet over. Birk fortryder virkelig, at han tog af sted sammen med Lyn.
Ella og Ask er bekymrede for Lyn og især Birk, og de drager ud for at hjælpe dem, ifald de skulle være i knibe. Og herefter sker der dramatiske ting for de små hullerikker…

Lynild og ormehug er en spændende fortsættelse af første bog: Heltemod og kragelort. Denne gang præsenteres læseren for nye hullerikker og andre af skovens dyr. Der er lagt op til konflikt i venskabet mellem Birk, Ask og Ella – og midt i alle de dramatiske oplevelser er dét netop bogens væsentligste tema: venskab.

Forholdet mellem Birk og Lyn beskrives i virkningsfulde dialoger – de mundhugges det meste af tiden; det bobler af dreng og styrkeprøver, og det ene ord tager det andet, indtil partnerskabet bliver for svært at udholde. Heldigvis findes der også rigtige venner, som tager hensyn, er til at stole på og holder af Birk, selvom han foretager sig dumdristige ting.

Og trods deres lidenhed er hullerikkerne handlekraftige og målrettede: Ella, som er den mindste hullerik og er en pige (heldigvis), er i forreste linie, når venskabet skal stå sin prøve. Menneskenes verden bliver slet ikke berørt i historierne om hullerikkerne, men de små fyre er så menneskelige, som det kan lade sig gøre, når man bare er 7 cm høj.

Igen er illustrationerne med til at gøre historien levende. Jeg er især begejstret for de flotte tegninger af pindsvinet, grævlingen og hugormen. Man kan blive helt bange for hugormen, som i nærbilleder næsten vokser ud af siderne.