Den lille ridder
Uddrag af Den lille ridder
Find Forfatterens kommentarer her
Der var engang et land, hvor det var absolut forbudt at skændes og slås.
Alle turneringer og krige var aflyst, og folk i kongeriget skulle være søde og venlige hvert minut på dagen, og helst også når de sov.
Det havde den kongelige troldmand bestemt, og ingen turde sige ham imod. Kun den lille køkkendreng var ligeglad. Han ville være ridder og slås mod drager, selvom troldmanden sagde, at drager slet ikke fandtes.
Uddrag af Den lille ridder :
Der var engang - og det er faktisk ikke ret lang tid siden - et land, hvor man aldrig måtte være sur og vrissen. Ja, det var absolut forbudt at være vred og skændes, at råbe og skrige. Det kunne kongen ikke tåle, havde hans nye troldmand bestemt.
Kongen var glad for, at troldmanden havde fundet ud af det. Han brød sig nemlig ikke selv om at tage beslutninger, for når man bestemmer, er der altid nogen, der bliver sure.
Troldmanden havde derfor udstedt ordrer om, at alle turneringer, dueller og andre former for kappestrid var aflyst. Kongens garde havde han sendt hjem, og alle riddere var overført til andet arbejde.
Kongens våbenmester var blevet kongelig kok med ret til at bære stegespyd, hans øverste general var blevet kongelig avis-bærer, og den øverstkommanderende for den kongelige garde hersede nu ikke længere med blankklædte riddere på store stridshingste, men nøjedes med at koste rundt med klud og spand. Han var blevet kongelig rengøringsmester.
Troldmanden havde sørget for, at alle var venlige hele tiden, hvert minut og hver time på dagen, og mange var det også, når de sov! Selv avisen blev kigget efter, så der kun stod gode nyheder. Alle i gjorde som troldmanden havde bestemt, og prinsessen, der ellers altid havde holdt af et godt skænderi, var nu mild og smilende.
Den eneste, der ikke adlød troldmanden, var den lille køkkendreng, der kun havde et eneste ønske: Han ville være ridder og bekæmpe farlige drager. Men det kunne han naturligvis ikke få lov til, når det var forbudt at slås, og troldmanden i øvrigt havde sagt, at drager slet ikke fandtes - drager var alt for sure og rasende til, at kongen måtte høre om dem!
Men drengen blev ved med sine drager. Han påstod endda, at alle de andre på slottet også kunne høre dragen, der boede inde i den store skov bag ved muren.
Forfatterens kommentarer:
Det har været rigtig spændende at få en søn og derigennem få lov til at kigge ind gennem nøglehullet i en drengeverden. Lige fra han var helt lille, har han interesseret sig for våben og kamp, og det var med udgangspunkt i samtaler med ham, at jeg skrev billedbogen Den lille Ridder. Det er nemlig ikke altid nemt at være klar til kamp, når resten af verden fortæller en, at man ikke må være vred, vild og voldsom, men skal være blød, blid og bøjelig!
Mai-Britt Schultz’ sjove og fabulerende billeder er nok værd at gå på opdagelse i, og historien er sågar filmatiseret som dukkefilm af filmselskabet Zentropa.
