DRØMMEMESTEREN
Torsdag d.12. oktober 2023 udkommer DRØMMEMESTEREN, min nye fantasyroman i to bind.
Se meget mere om den nye roman herunder.
Uddrag af DRØMMEMESTEREN- Klik her
Forfatterens kommentarer - Klik her
- kapitel
DRØMMEN
”Der mangler en kalv!” Tuva kunne høre Elvis råb, men ikke se hende. Klanens rensdyrflok var mellem dem. Skoven af gevirer stod sort mod solens røde skive og dækkede for udsynet.
”Jeg finder den,” råbte Tuva tilbage og fløjtede på hundene. Det varede ikke længe, før de begyndte at give hals, og hun skyndte sig i retning af lyden. Det kunne være, kalven var faldet i et hul eller sad fast i nogle brombærranker.
Hun standsede brat ved synet af hundene, der dansede rundt om en stor los. Mellem dens forpoter lå kalven. Kattedyrets glødende øjne borede sig ind i hendes, mens det med en lav knurren blottede tænderne. Uden at slippe hendes blik krummede lossen sig sammen, parat til angreb. Tuva trak hurtigt sin kniv, mens hun forsøgte at huske, hvad hendes mor havde lært hende om at jage rovdyr: Hold øjenkontakten, forsøg ikke at flygte, træk vejret dybt og vis dyret respekt.
Kniven lå godt i hendes hånd. Hun vidste, den var skarp.
Da lossen sprang, var hun klar. Med en hurtig bevægelse snittede hun halsen over på den, mens hun priste dens styrke. Men dyrets skarpe kløer nåede at flænse hendes kraftige skindkofte, og en isnende smerte fik hende til at vakle. Lossens tyngde kastede hende omkuld, og stanken af rovdyr tog vejret fra hende. I det samme strømmede lossens varme blod ud over hende og trak hende med gennem fragmenter af det liv, hun havde levet. Hendes egen strøm af minder flød sammen med områdets fælleserindringer, og hun kæmpede for bevare forbindelsen til sin egen bevidsthed, mens fragmenter af klippernes langsomme hukommelse, dyrenes årvågne væren og vejrets foranderlige væsen trak hende med sig. Før hun vidste af det, var hun skyllet ud i Gudernes brusende flod af fortid, nutid og fremtid, der trak hende ned. Det sortnede for hendes øjne. Var hun død nu?
Så mærkede hun, at hun havde forladt sin krop. I en underlig vægtløs tilstand svævede hun af sted højt oppe over det landskab, hun kendte. Hun så sig selv ligge på jorden med lossen over sig, hun så renflokken og sommerlejrens telte ved flodbredden. Hele Højlandet bredte sig under hende: Ogons kuppelformede klippetop med Ennas bløde kappe af is og sne; Flodens sølvbånd, der begyndte som glitrende kildestrenge ved bjergets sorte fod. De små vandløb samlede sig til en brusende strøm gennem Højlandet ned mod Opalsøen. Efter søen og forbjergene fortsatte Floden bred og rolig gennem det opdyrkede Lavland, til den nåede havet på den anden side af Shanshas bebyggede øer. Hele Flodlandet lå bredt ud for hendes blik.
Det gik op for hende, at hun var en del af lossen, der havde angrebet hende. Hun så gennem dens øjne, og samtidig befandt hun sig ved siden af den. Hun kunne mærke den stride pels mod sine hænder.
Pludselig pressede et blændende lys sig på fra alle sider, som om det ville kvase hende. En rungende, buldrende, bragende lyd skar gennem hende, og skrækslagen forsøgte hun at lukke øjne og ører, men hun kunne ikke.
Under hende eksploderede Ogons Bjerg i en kugle af ild og røg. Ennas isarme, der havde afkølet den vrede jordgud, smeltede bort. En enorm bølge af is, aske, lava og klippeblokke væltede ned gennem flodlejet, fortsatte ned til Opalsøen, gennembrød alle diger og forhindringer i Lavlandet, indtil den sorte mur af vand med enorm kraft skyllede Shansha væk.
Det var, som om synet fik hendes hjerte til at gå i stå. I det samme forsvandt lossen, og hun begyndte at falde. Med voldsom fart hvirvlede hun ned mod den brølende bølge, der nu nåede havet og fortrængte det. Det skabte en modbølge, der endnu mere grådigt væltede op igennem flodlejet. Hun var så tæt på, at hun mærkede suget fra vandets vældige kraft. Klippestykker, rester af bygninger, træer og andet vraggods, som bølgen havde revet med sig på sin ødelæggende tur gennem Flodlandet, rakte ud efter hende. Snart ville hun blive opslugt af vandmasserne.
I det samme trængte næsten uhørlige toner gennem de buldrende lyde. Hun genkendte melodien. Det var hendes sjælesang. Som en druknende greb hun ud efter tonerækken og tvang sig selv til at synge med. Sangen voksede i styrke, og nu genkendte hun sin mor, Hillas, og sin bedstefar, Aggis, stemmer. Uendelig langsomt blev hun trukket tilbage til kroppen. Hun mærkede de rimdækkede græsstrå mod håndfladerne og den frostkolde jord under sig. Lidt efter blev en lille barkkop presset mod hendes læber.
”Drik,” mumlede Aggi. Væsken var lavet af bitre urter og brændte hele vejen ned gennem halsen. Den grimme smag vækkede hende helt. Hun åbnede øjnene og så ind i Hillas bekymrede blik. Bag hende ulmede fællesbålet stadig, og klanens telte stod som mørke silhuetter mod morgenhimlen.
DRØMMEMESTEREN 1 + 2 er resultatet af lige dele fortvivlelse og frustration over at vi efterlader børn og unge ( og en del voksne) til at fare vild i de digitale mediers spejllabyrint. Fortryllede af alle andres liv og vurderinger trækkes de viljesløst rundt i billedstrømmen uden mulighed for at udvikle tillid til egne erfaringer og sansninger.
Bøgerne har været længe undervejs, for det har været svært at finde det rigtige greb på fortællingen. Undervejs har researchen ført mig vidt omkring, og jeg er blevet opmærksom på, hvordan ensomhed og mismod er en fast følgesvend for alt for mange børn og unge. Det har derfor været magtpåliggende for mig at DRØMMEMESTEREN også anviser en vej mod fællesskab og handlekraft.
Jeg har valgt selv at udgive bøgerne i en meget smuk indbinding for at understøtte læsning af den fysiske bog.
En bog har vægt, struktur og duft, læsning kræver nærvær, fordybelse og meddigtning – for bogstaver giver faktisk slet ingen mening, hvis man ikke ”oversætter” de små sorte myrer, der kravler rundt på papiret (Tak Gummi-Tarzan!) med egne tanker, sansninger og erfaringer ;-)
Derfor er DRØMMEMESTEREN udgivet, så den er æstetisk smuk, langtidsholdbar og så bæredygtig som mulig.
Så log af og læs løs!
