Hvorfor er du forfatter?
For mig er det at skrive en måde at forstå verden på. Jeg har skrevet, siden jeg var helt ung, men fandt først ud af langt senere, at det var forfatter, jeg ville være. Selv om jeg ikke fik udgivet det, jeg skrev, ville jeg skrive alligevel.
Hvor meget tid bruger du på at skrive?
Det svinger utrolig meget. Jeg har brug for en lang, ubrudt periode for at komme rigtig ‘i gear’, og det kan godt være vanskeligt at få planlagt, når jeg også har en dejlig familie, søde venner og en lang række tidskrævende interesser. Når det går allerbedst, skriver jeg 5-7 timer om dagen, men i de perioder bruger jeg også resten af min vågne tid – og lidt af natten med – på at arbejde. Tanker, ideer, rettelser og pludselige indfald i forhold til den bog, jeg er i gang med, gør, at jeg stort set ikke holder fri. Dybt fascinerende og ret anstrengende. Det skal helst ikke stå på mere end et par uger af gangen, for bagefter er jeg dødtræt, og det kan tage temmelig lang tid at komme over det.
Hvilken karakter fra hvilken af dine bøger holder du særligt af?
Jeg har nok en stor svaghed for alle mine hovedkarakterer, for jeg kan jo ikke skabe dem uden at besjæle dem med dele af mig selv eller af mennesker, jeg elsker. De ender med at blive lidt ligesom familie. Man kender dem på godt og ondt og holder af dem, som de er.
Hvordan finder du på alle de forskellige verdener?
For mig repræsenterer hvert eneste univers en slags ‘indre landskab’. Når jeg går i gang med en bog, starter jeg som regel med et tema, som jeg er optaget af og noget af det, jeg allerførst konstruerer, er den verden, historien skal foregå i.
Odd, som er hovedperson i Krigeren, lever i et øhav. Det er ikke svært at komme fra ø til ø, men man skal selvfølgelig tage en beslutning om at gøre det. Temaet i Krigeren er bl.a. den ensomhed, som mange drenge/mænd befinder sig i, fordi de har svært ved at række ud efter kontakt.
I Historien om Mira er en af bogens gennemgående temaer spørgsmålet om, hvordan vi håndterer de ubevidste følelser der ofte styrer os meget mere, end vi bryder os om. Det er min påstand, at alle beslutninger – også dem der bliver taget på de allerhøjeste niveauer – grundlæggende er baseret på følelser. Derfor tager bogen os gennem indviklede labyrintiske gange som et billede på, hvor svært det kan være at finde rundt i bevidste og ubevidste følelser.
Hvem inspirerer dig?
Hver eneste bog har sin historie, men det er ofte udsagn fra andre der på en eller anden måde vækker genklang i mig. Fra idéen rammer mig og til det bliver en bog, går der ofte flere år. Jeg har en sikker forvisning om, at de idéer der er bæredygtige bliver ved med at dukke op og pirre mig, indtil jeg tager dem til mig. På den måde bruger jeg ikke tid og energi på at bekymre mig om alle de mange temaer og muligheder for bøger der jævnligt sejler forbi mig. Hvis de er gode nok, skal de nok komme igen – og igen – og igen!
Har du selv en yndlingsforfatter?
En meget vigtig del af min dannelse har jeg fået ved at læse. Især nogle af Hermann Hesses bøger har været væsentlige for mig. Glasperlespillet har jeg læst flere gange. Også Ursula K. Leguins serie Troldmanden fra Jordhavet er blandt mine favoritter.
Har du taget temaer med fra din egen opvækst og lagt dem i dine bøger?
Ja, naturligvis har jeg det. Det tror jeg alle forfattere gør på den ene eller den anden måde. Man skriver jo derfra, hvor man er som person, og vi er alle et produkt af den fortælling, vi selv er vokset op i.
Hvordan er det at skrive til så forskellige alders- og målgrupper?
Det holder jeg rigtig meget af. Det er klart, at når jeg skriver højtlæsningsbøger eller letlæsningsbøger, så er jeg bevidst om temavalg og sprogstil, men selve det at skrive historierne er ikke anderledes, end når jeg skriver de store romaner. Dem skriver jeg uden særlig tanke for modtagergruppen – jeg tænker bare på, hvilken slags bog, jeg gerne selv vil læse.
Det er et enormt privilegium at blive læst af børn og unge, fordi de nægter at kede sig. Hvis ikke bogen er spændende nok, lægger de den fra sig, og derfor kan jeg kun anbefale voksne der er sultne efter en god læseoplevelse, at gå på opdagelse i den litteratur deres børn læser.
Hvornår begyndte du at skrive?
Jeg begyndte med små digte allerede i trettenårsalderen, men jeg havde ingen forestilling om at blive forfatter. I dag, når jeg læser de dagbøger, jeg skrev flittigt i fra omkring sekstenårsalderen, kan jeg se, at jeg allerede der havde en del sproglige overvejelser. Jeg funderede bl.a. på, hvorvidt det, jeg skrev i virkeligheden var det, jeg troede, jeg ville skrive, eller om min underbevidsthed satte andre ord på papiret, end jeg havde tænkt mig – en proces jeg genfandt mange år senere, da jeg begyndte at skrive de store romaner. Jeg forberedte mig grundigt, havde en detaljeret synops, som jeg fulgte slavisk – blot for at opdage, at det var en helt anden bog, jeg havde skrevet, når jeg var færdig. Efter nogle års frustrationer overgav jeg mig til den underbevidste strøm der alligevel altid gik af med sejren i sidste ende. Nu forbereder jeg mig stadig grundigt, men jeg ved, at jeg undervejs formodentlig bliver trukket ad andre stier. Så gælder det bare om at slå modhagerne ind og følge med.
