Josefine Ottesen

CMSimple plugin: Slider for Gallery
© simpleSolutions

Liljas Eventyr

Illustreret af Christian Højgaard

Liljas Eventyr har søalfen Lilja som hovedperson.
Hun bor midt i Nøkkerosesøen sammen med sin far, Alfekongen.
Lilja elsker at flyve og lege med de andre alfebørn og med sin moslinge-ven, Mossi.
Men allermest holder hun af at tage på eventyr og opleve noget, hun ikke har prøvet før.

Lilja og Dyndkarlen:
Bagsidetekst: Alfeprinsessen Lilja bor ved Nøkkerosesøen sammen med sin far, Alfekongen og vagtfrøerne Kvæk og Kvak. Lilja er sorgløs og elsker at flyve omkring sammen med sine alfevenner. En dag møder Lilja moslingen, Mossi – en lille grønhåret jordling, der slet ikke kan flyve. Til gengæld er Mossi modig og en god ven.

Lilja får hurtigt brug for sit nye venskab, da alfedrengen, Duni, pludselig forsvinder. Måske er han blevet taget til fange af selveste Dyndkarlen?

Forfatterens kommentarer:
Jeg havde lyst til at skrive en historie, som åbnede læserens øjne for de små ting i naturen, og som gav dem lyst til at mærke, lugte, smage, se og høre vinden, duften af blomster, sol mod huden og andre sanseoplevelser. Samtidig ville jeg også gerne skrive om følelser til mindre børn, for det kan være svært at mærke, når man er rigtig ked af det, hvis alle synes, man skal være glad hele tiden.


Lilja og Dyndkarlen er første bind i en mindre serie.

Bind 2 Lilja og Edderkoppedronningen udgives  ultimo 2022

 

nach oben