Josefine Ottesen

LÆS BOGEN PÅ 1 TIME

Prolog

Drot Gøtrik lider, mens hans unge hustru, Svanhild, er ved at føde. Hans høvedsmand, jarl Eskil, prøver at få ham til at forlade kongsgården, for mænd bør ikke være i nærheden, når kvinder føder. Svanhilds jamren afløses imidlertid af et barneskrig. Gøtriks mor, Jofrid, kommer ud fra kammeret og fortæller, at Svanhild, som hun omtaler som ”heksen”, er død, men barnet lever. Gøtrik forbander den troldunge, der har kostet hans elskede livet, og stormer ud. Jofrid beordrer Eskil til at sætte barnet ud, så det kan dø. Da Eskil går ind i kammeret til spædbarnet, der græder, rejser den døde Svanhild sig som en ånd dækket af svanedun. Hun kysser sit barn og lover ham en stor fremtid som lysets vogter. Derefter beder hun Eskil om at tage drengen til sig. Selv glider hun ud ad vinduet for at følge et svanetræk. Eskil tager den lille dreng op og møder hans blik. Han husker Svanhilds ord: Der skal digtes sange om ham, for han vil blive en stor kriger og lysets vogter.

1. del
   Nornens Tråd

Helgi og hans bror, Erik, trænes af deres far, jarl Eskil. Da Helgi vinder, beskylder Erik ham for at snyde. Eskil formaner sine sønner om at holde sammen fremover. Dagen efter skal Helgi for første gang med til julegilde hos Danermarkens hersker, drot Gøtrik, og han glæder sig. Han aner dog en sær uro omkring begge sine forældre, men skubber det til side.

                Eskil ankommer sammen med sine mænd og sine to sønner til julegildet i høvdingehallen. Det er fjorten år siden, han mod kongens vilje trak sig som høvedsmand, officielt for at passe sin gård og vogte Danerrigets grænse mod sydøst. Gøtrik har i mellemtiden overladt styringen til sin intrigante mor, mens han drukner sin sorg over at have mistet Svanhild i alt for meget mjød og øl.

                Kongen har fået en ny høvedsmand for sin hird, Ulf Hvide. Han er ung, stærk, brutal og meget ærekær. Han har en søster, Inga, der er usædvanlig smuk, og en yngre bror, Gisle Hvide, der ihærdigt forsøger at leve op til sin brors ry.

Helgi og Erik, får ikke lov at deltage i våbenlegene - de er for unge. Helgi udmærker sig til gengæld i brydning for sin aldersgruppe. Blandt andet overvinder han Gisle Hvide, der har svært ved at klare nederlaget. Som belønning lader Gøtrik Helgi sidde ved højsædet sammen med Eskil under aftensmåltidet. Da drotten priser den unge mand, rejser Eskil sig og fortæller i alles påhør, at Helgi er Gøtriks søn. Gydjen Jofrid forlader bordet i vrede, mens kongen tilsyneladende begejstret skåler med sin arving. Helgi mærker dog drottens modsatrettede følelser, samtidig med at Jofrid Gydjes dybe had overvælder ham. Han er fortabt og forvirret, men Eskil formaner ham om at være sin far tilpas. Helgi hører, hvordan kongen gør kur til Inga Hvide, der også sidder ved højsædet.

Under det afgørende spil på isen får Helgi lov til at kæmpe på Eskils hold, selv om han nu ikke længere regnes for jarlens søn. Fordi han er mindre og hurtigere end de voksne spillere, lykkes det ham gang på gang at sno sig gennem forsvaret. Eskils hold er ved at vinde, da Gisle laver en virkelig grim tackling mod Eskil, som falder og mister bevidstheden. Den unge Bjarke, som er eneste vidne, fortæller Helgi, at Gisle har slået jarl Eskil i hovedet med sin spillestav. Helgi siger trods Eskils forbud dette videre til Erik, som råber anklagen mod Gisle ud over pladsen. Gisle nægter og truer Helgi, som henvender sig direkte til drotten. Gøtrik efterlyser vidner, og Bjarke træder til sidst frem. Ulf og Gisle raser, men drotten siger, at deres far, Grane Hvide, må rejse sagen på forårstinget, hvis slægten ønsker oprejsning. Eskil hiver Erik og Helgi væk – for at fortælle dem, at han er stolt af dem. Han udtrykker dog også stor bekymring for Helgi, der skal blive alene tilbage i høvdingehallen, nu hvor han er Gøtriks søn. Her har Hviderne magten.

Da Eskil dagen efter drager hjem, må han efterlade begge drenge. Gøtrik har nemlig krævet, at også Erik bliver i høvdingehallen. Våbentræningeni hirden begynder straks, og Helgi overvinder Gisle i stavkamp, men bliver umiddelbart efter overfaldet af ham bagfra.

                Også Inga vil forlade kongsgården efter julefesten, men Gøtrik holder hende tilbage. Hans mor, Jofrid, garanterer for, at den unge kvindes ære ikke vil blive krænket, og Gøtrik kalder sammen til fest for at fejre, at der nu både er en kvinde og en arving i høvdingens hal. Jofrid opsøger Helgi og taler grimt om hans afdøde mor. Samtidig advarer hun Helgi mod at gøre Gøtrik skam. Helgi mærker den stærke indflydelse, den gamle gydje har på sine omgivelser.

                Under drikkegildet indrømmer Ulf Hvide over for Helgi, at hans bror har en skidt karakter, men han prøver samtidig at true Helgi til at trække sine anklager mod Gisle tilbage. Helgi fortrækker fra hovedbordet for at sætte sig sammen med de andre drenge og drømme sig tilbage til sit barndomshjem.

Lige inden forårstinget overfalder Gisle Bjarke. Helgi forsvarer sin ven og udfordrer Gisle til en kamp på liv og død. Kampen skal finde sted næste dag ved daggry og udkæmpes med stave.

                Gisle møder op bevæbnet med både sværd og stav, men når ikke at bruge sværdet, før våbenmesteren, Roald Halvnæse, afbryder kampen. De to unge bliver slæbt med tilbage til højsædet, hvor Gøtrik raser over dette brud på lov og orden. Ulf får besked på at straffe sin bror, og Gøtrik tager sig selv af Helgi. Afstraffelsen bringer drottens ustabile sind helt op til overfladen, og han ender med at synke grædende sammen, mens hans mor, Jofrid, overtager pisken. Hun omtaler Helgi som en troldunge og siger, at det onde skal drives ud af ham. Den næsten bevidstløse Helgi bringes væk af Bjarke, og Inga sørger for en smertestillende drik, salve og forbindinger til ham. Om natten tænker Helgi på, hvem der mon er hans mor. Han mærker trods alt en vis ømhed for Gøtrik og drømmer om at blive forenet med sin far mod Jofrid, der tydeligvis styrer Gøtrik.

Ved forårstinget skal de unge mænd, der er fyldt femten, aflægge ed til drot og æt. Derefter kommer skattebetalingerne, hvor Eskil giver store bidrag, kun overgået af Grane Hvide. Som det næste bliver Helgi lyst i kuld og køn af Gøtrik Drot, og han mærker til sin forvirring både varme og vrede fra sin far. Ved det efterfølgende gilde drikker Helgi sig beruset for at få fred for sine tanker, og hurtigt forlader han sin plads ved Gøtriks side. På markedspladsen ser han og Erik et fantastisk saracenersværd, som ingen af dem har råd til at købe, og de hører en skjald fortælle om Karlmagne, den frankiske konge, der hersker over det meste af Europa. Også Danermarken betaler skat til den store nabo mod syd til gengæld for beskyttelse.

Da de igen kommer tilbage til gildesalen, fortæller skjalden om Gøtriks bror, bersærken og lejesoldaten Harald Røde. I den oppiskede stemning foreslår Ulf Høvedsmand, at de ikke sender skatten sydpå til Karlmagne, men i stedet sælger den i Østerlid og deler pengene. Mændene hujer af begejstring. Kun Eskil taler imod det og sørger for at få udsat beslutningen til tingets sidste dag.

                Eskil forlader gildet og tager de to drenge med sig. Han forbereder dem på, at Grane vil kræve en stor bod for anklagen om, at Gisle overfaldt Eskil på isen. Han får drengene til at sværge på, at de vil lade ham føre ordet.

Helgi sidder ved Gøtriks side på tinget, da striden mellem Gisle og Eskil skal afgøres. Grane Hvide lader sine ryttere komme tordnende ind på tingpladsen for at vise sine magt. Eskil siger stilfærdigt, at han ikke ønsker ufred, og at Grane kan beslutte, hvor stor boden kan være. Gisle kan imidlertid ikke acceptere en fredelig udgang på sagen og kræver holmgang. Han har loven på sin side, og Eskil accepterer, men Grane sætter den stærkere og mere erfarne Ulf ind i stedet for Gisle. Det får Helgi til at bede Gøtrik, om at tvekampen slutter, når der første gang flyder blod. Ulf er både yngre og stærkere end Eskil, der må overgive sig, da Ulf giver ham et dybt hug i benet. Jofrid siger, at guderne har talt: Gisle er uskyldig. Erik bliver rasende og er på vej til at angribe Hviderne med kniv, da Helgi overmander ham. Heldigvis for Erik er der ingen andre, der har opdaget hans plan.

                Ulf tager nu ordet og foreslår, at de stopper betalingen af skatter til Karlmagne. Han bliver støttet af sin far, Grane Hvide, der mener, at de skal sælge skatten og købe trælle for pengene. Så kan de udbygge volden syd for Langfjorden og på den måde beskytte sig mod gengæld fra frankerkongen. Jofrid fortæller, at hun har kastet varsler, og at det er det rigtige tidspunkt for danerne at kaste deres lænker. Den sårede Eskil taler imod Hvidernes plan. Det lykkes ham at overtale Gøtrik til at udsætte beslutningen til næste morgen ved solopgang.

                Helgi og Erik følger Eskil tilbage til hans telt, hvorefter Helgi bliver bedt om at hente Gøtrik. Denne siger, at Helgi ligner sin mor, Svanhild, og på vej til teltet roser han Helgi, fordi han fik ændret reglerne for holmgangen, så Eskil kunne redde både liv og ære.

                De to drenge bliver sat til at holde vagt, mens mændene taler. Under vagten tænker Helgi på, at hans far har rost ham og talt om hans mor. Han ved stadig ikke, hvem Svanhild er, men han afviser i tankerne Jofrids antydninger om, at hans mor hører til i en anden verden. Så ville han vel selv have vidst det.

                Under aftenens gilde laves der aftaler mellem de mange stormænd, og Ulf Hvide er sikker på, at der vil være flertal for at opsige eden til Karl. Helgi har svært ved at acceptere, at Gøtrik drikker sig fuld i stedet for at tage sit ansvar som Danermarkens hersker på sig.

                Om natten bliver Helgi vækket af Erik, der fortæller, at han drager med sin far og deres mænd hjem til Langfjorden. Eskil tør ikke lade ham blive, fordi han så risikerer at blive holdt som gidsel. Da de tager afsked, pålægger Eskil Helgi at blive sin fars støtte og fortrolige som modvægt til Jofrid og Ulf Hvide. Han skal gøre det for landets skyld. Ulykkelig står Helgi og ser sine bedste venner ride bort.

Efter tinget bliver Gisle Hvide sendt østpå for at sælge karlsskatten, og også i den forbindelse lægger Helgi mærke til sin fars svaghed og manglende evner som regent.

Aftenen inden kongen og hans følge skal af sted på sommergæstebud hos rigets stormænd, spiller Helgi som så ofte før tavl med Gøtrik. Drotten siger, at Helgi spiller ligesom Svanhild og spørger, om han har arvet sin mors kraft. Helgi ved ikke, hvilken kraft der er tale om, men han mærker sin fars vrede og fortvivlelse. Gøtrik bryder sammen i gråd . I løbet af natten bliver Helgi vækket af Jofrid, der får sine trælle til at binde ham, inden hun pisker ham. Hun siger, at Helgi bruger sin kraft til at gøre Gøtrik svag og flæbende. Gøtrik vågner og forsøger at gribe ind, men bliver hånligt sendt væk af sin mor, der både beskylder Svanhild for trolddom og for at være skyld i, at Gøtrik for mange år siden blev overvundet af kejser Karl, så Danermarken skal betale skat til Frankerriget.

                Inga får Bjarke til at forbinde Helgi, så han kan tage af sted sammen med drotten og hans mænd næste morgen. Helgi husker sit løfte til Eskil og lover sig selv, at han vil gøre alt for at gøre sig fortjent til sin fars tillid. Når turen sidst på sommeren går tilbage til høvdingehallen igen, vil han ride ved drottens side. Men da Gøtriks mænd inden høst er på vej hjem, er det stadig ikke lykkedes ham at komme tæt på sin far.

Atlis hal i Hejrefjorden, det sidste sted drotten og hans hird skal besøge, er under angreb af vikinger, og Helgi kaster sig ind i kampen. Efter at han har dræbt en mand, redder Gøtrik hans liv, da han kæmper mod den næste, og han får sin fars anerkendelse. Da de senere rider rundt til andre brændte gårde på egnen, oplever han både meningsløs død og ødelæggelse og den brutale tankegang hos den gamle Roar Halvnæse, der træner hirden.

                Atli og hans folk følger med til Gøtriks hal for at blive der, indtil stormandens hal er genopbygget. Da de nærmer sig Engvigen, kalder Gøtrik Helgi til sig, og han fyldes af glæde over omsider at ride ved siden af sin far. I det samme kommer Gisle Hvide imidlertid for at fortælle om sin vellykkede tur østpå med Karl den Stores skat. Han fortæller, at der er sat halvtreds trælle af i Langfjorden, så Eskil kan forstærke volden mod syd til forsvar mod frankerne. Helgi bliver igen overset af sin far, og han frygter for den kommende vinter i den tilrøgede høvdingehal.

Under det følgende høstting, hvor Eskil ikke møder op, tilsværger Helgi sig æt og drot. Det sker, inden han egentlig er gammel nok, og han forstår ikke hvorfor. Under høstgildet bliver Gøtrik usædvanlig beruset, og den humørmæssigt ustabile drot begynder at fortælle Helgi om hans mor, Svanhild. Det bliver til nogle få sætninger, om hvordan Gøtrik lod sig lokke ind i trylletågen, og om at Eskil burde have holdt ham tilbage.

                Samme aften ser Helgi Inga og Bjarke tale sammen. Inga bliver straks efter trukket væk af sin bror Ulf. Det får Bjarke til at rase over, at hun bliver brugt som handelsvare over for den fordrukne drot. Helgi føler sig krænket over at høre sin far omtalt på den måde, men de to venner slutter hurtigt fred igen.

Ved årets juledyst går det op for Helgi, hvorfor våbenmesteren havde så travlt med at få ham til at aflægge ed ved høsttinget. Nu hvor han regnes som en voksen mand, kan Gisle, der kalder ham halvmand, udfordre ham til tvekamp. Vinder Helgi, vil de anklage ham for trolddom, og vinder Gisle, vil han ikke vige tilbage for at bryde reglerne og dræbe ham. Helgi vinder kampen, og Gisle fremsætter offentligt sine anklager om, at Helgi er halvt alf og at han vinder sine kampe ved hjælp af trolddom. Gøtrik bryder ind og trækker Helgi bort. Han bebrejder sin søn, at han ikke skjuler sine særlige kræfter, og fortæller vredt, at Helgi faktisk er halvt alf. Helgi er chokeret, men det går op for ham, at de taler sandt. Han har kræfter, som andre ikke har. Han har et klarsyn, som gør, at han kan læse andre menneskers hensigter og følelser. Derfor ved han, hvad hans modstandere i kamp vil gøre. Tanken om, at han virkelig er en halvmand, er rystende, for de underjordiske er omgærdet med frygt og had. Dagen ender med, at Jofrid møder op og begynder at piske Helgi, der passivt giver efter, mens han hører Gøtriks ord runge for sine ører.

 I løbet af foråret er Helgi isoleret. Han ruger over sin herkomst og over, at rygterne om hans trolddomskræfter er sande. Bjarke opfordrer ham til at stå ved sine evner i stedet for at give efter for de skrøner, der bliver fortalt, men han orker ikke at bryde ud.

                Under sommerrejsen er Gøtriks følge ankommet til Hvidernes hal, da der bliver blæst signal: En flok fremmede nærmer sig. Det viser sig at være fyrst Aymon, der kommer fra Karl den Store for at opkræve de sidste to års skat. Gøtrik står frem og erklærer danerne for frie mænd, der ikke er skatskyldige til nogen. Da Aymon er draget af sted igen, står Helgi tilbage med tanken om, at han ikke kan opfylde sit løfte til Eskil om at hjælpe sin far. Men han kan ikke trække Gøtrik væk fra Jofrids og Hvideslægtens dårlige indflydelse.

                Umiddelbart efter kommer Gisle tilbage fra sin handelsrejse mod vest, hvor årets skatter er blevet omsat, og der bliver gilde i hallen. Blandt deltagerne er Aymons tolk, Benedict Vandrepræst, der er blevet taget som træl og derefter sat i præsteskole. Han fortæller, hvordan kong Karl har sat folk til at nedskrive alverdens historier med en skrift, han selv har bestemt. Snart bliver præsten dog overfaldet af de drukne mænd og smidt ud fra hallen. Helgi bliver kaldt op til højbordet, hvor Gøtrik, Ulf og Gisle hoverer over danernes nye, selverklærede status som frit folk. Helgi taler imod beslutningen om at opsige troskaben over for Karl. Dette får Gøtrik til at sætte ham på plads for øjnene af alle.

Under høsten, hvor høvdingehallen er småt bemandet, kommer Erik ridende fra Langfjorden med bud om, at en stor flok frankiske riddere er på vej. Gøtrik beordrer Erik til at gøre sig klar til kamp. Men Helgi tvinger han til at gemme sig i fruerstuen, hvor han bliver bundet til en søjle. Herfra hører han Eskil komme sin drot til undsætning med en flok mænd, og han hører, da Gøtrik og Eskil kommer ind i hallen sammen med frankernes leder og Benedict Vandrepræst for at indlede forhandlinger. Eskil tilbyder Erik som gidsel og bevis, for at danerne i fremtiden vil betale deres skat. Det får Jofrid til at hente Helgi, som hun herefter tilbyder som et bedre gidsel. Gøtrik protesterer, hvilket blot overbeviser Karls udsending, Aymon, om at Helgi faktisk er Gøtriks søn. Helgi bliver accepteret som gidsel, og under det efterfølgende gilde går det op for ham, at hans far allerede fortæller historien, så ansvaret for at blive frigivet igen er Helgis eget – og ikke et spørgsmål om at Gøtrik nok skal sørge for at skatterne bliver betalt. Helgi erkender, at han formodentlig aldrig vil komme tilbage til Danermarken i live. Jofrid har fået sin vilje.

Helgi og Aymon følges med Erik og Eskil på den første del af rejsen, og de skal overnatte i Helgis barndomshjem, inden de rider videre sydpå. Det er overvældende for Helgi at gense sin fostermor, Bjørg. Hun fortæller, at Eskil tog ham til sig på grund af et løfte, han havde givet hendes mor. Det får Helgi til at forbande den troldkælling, der har født ham som halvt underjordisk. Han sover ikke om natten, og kort inden morgengryet går han ned til fjorden. Her bliver han opsøgt af Eskil, der fortæller om den nat, hvor han og Gøtrik så tre svanemøer træde ud af deres fjerham. Gøtrik stjale den ene fjerkappe og bandt på den måde den smukkeste af alfekvinderne til sig. Svanhild, som hun hed, kom hurtigt til at elske den unge Gøtrik. Til gengæld hadede Jofrid sin svigerdatter fra første færd og brændte hendes svaneham for at hindre hende i nogensinde at gense sine svanesøstre i levende live. Det var også Jofrid, der udfordrede Svanhild til at vise sin kærlighed til Gøtrik ved at give ham et barn – vel vidende at de underjordiske må betale med liv for liv. Det var på forhånd givet, at Svanhild ville dø ved sin søns fødsel. Eskil fortæller ligeledes om den velsignelse, Svanhild gav sin nyfødte søn: at han skulle blive en stor kriger og lysets vogter, at sange skulle blive digtet til hans ære, og han skulle opleve stor kærlighed.

                Eskil efterlader Helgi alene ved fjorden, og lige inden daggry viser Svanhild sig for ham. Hun fortæller, at når han kan se ind i andre mennesker, skyldes det hans alfearv. Hun siger, at det blandt alfer er en højt værdsat evne, og at Helgi er født i kærlighed og lys. Han er overvældet over mødet og prøver at fastholde sin mors tilstedeværelse, men solen står op, hun forsvinder og han ser umiddelbart efter tre svaner lette fra fjorden og flyve mod øst.

2. del

Sværdets sang

På vej sydpå til Karls hof har Helgi lært lidt af det frankiske sprog af Aymon og hans mænd, der har behandlet ham godt. Helgi bliver ført til Aymons hus, hvor han møder fyrstens to børn, Oliver og Audrey. Oliver er først nedladende over for barbaren, men får respekt, da Helgi viser sine evner i kamp mod Audrey, der er trænet som kriger på lige fod med de jævnaldrende drenge. Helgi overvinder hende med stav og i brydning, men taber til hende i sværdkamp. De to søskende, der har fået besked på at behandle Helgi som en bror, tager ham med til våbenmesteren, Odoin, hvor han får et gammelt sværd, han kan bruge til træning. Helgi er ved at tabe både næse og mund, da han ser byen og den myldrende fulde plads med borgen i den ene ende og kirken i den anden.

Efter at Helgi har deltaget i væbnernes træning et par måneder, møder han første gang Karls ældste søn, Pepin, og hans to følgesvende, Ivon og Alory. De unge mænd håner Audrey, fordi hun deltager i træningen som en mand, og da hun ikke forsvarer sig selv, ender Helgi med at gøre det. Pepin bliver klar over, at han er den svigefulde danerdrots søn, og fortæller, at hans hoved vil blive sendt tilbage til Danermarken saltet ned i en kurv, hvis ikke skatten bliver betalt fremover. Audrey griner sammen med de andre tilskuere, og Helgi ender, fyldt af en følelse af vrede og ensomhed, med at udfordre prinsen. Han får lov at vælge våben og vinder over Pepin, men glæden bliver kort. Audrey har hentet mester Odoin, der undskylder over for prinsen og trækker Helgi med ind til Aymon, der ikke er helt utilfreds med Helgis ridderlighed over for Audrey, men understreger, at det er forbudt at udfordre prinsen, og at man, hvis man selv bliver udfordret af ham, skal lade ham vinde.

Aymon tager Helgi med over i kirken og giver ham besked på at knæle foran en statue af jomfru Maria. Her ligger han og overvejer skylden for og konsekvenserne af episoden på træningspladsen. Aymon henter ham med ind til biskop Turpin, der til Helgis overraskelse siger, at han forstår på fyrst Aymon, at Helgi gerne vil primsignes, så han senere kan blive døbt. Han kan mærke en magtkamp mellem Turpin, der ikke tilsyneladende ikke ønsker, at Helgi skal kristnes, og Aymon. Helgi følger Aymons ønske og siger ja. Efter at han er blevet primsignet, beder Aymon biskoppen fortælle kongen, at Helgi har omvendt sig til Kristus. Turpin lover med is i stemmen, at Karl nok vil tilgive den nyomvendte Helgi, at han har forløbet sig over for Pepin.

            Aymon tager Helgi med til skrivermesteren, Einhard, der skal finde en lærer til ham, som Turpin har krævet. Den bramfri skriver lover at finde en præst, der kan lære Helgi lidt om kristendommen, mod at Helgi fortæller Einhard om sin hjemstavn til brug for Karls historieskrivning. Audrey reagerer med medfølelse, da hun hører, Helgi skal i skriversalen. Selv kunne hun ikke forestille sig noget værre. Hun fortæller, at Karl kræver af alle stormænd, at de og deres børn skal lære at læse og skrive, men at han ikke selv kan, og at det heller ikke er lykkedes for ham at få ret mange af stormændene til det.

I de følgende måneder må Helgi finde sig i mange ydmygelser fra Pepin, der altid får lov at vinde. Samtidig mødes han hver dag med Bela Præst, der fortæller historier fra Bibelen. Han påstår, at for Gud er alle lige. Selvom mester Einhard allerede ved juletid sagde, at Helgi ikke behøvede komme mere, besøger han stadig Bela, der er ved at illustrere Karlskrøniken.

Påsken nærmer sig, og der bliver gjort klar til sommertogt, men skatten fra Danermarken er stadig ikke kommet. Bela opfordrer Helgi til at bede fadervor for at blive lettet for sine bekymringer. Det kan Helgi ikke få sig selv til. I stedet betror han sig til Bela, der er sikker på, at Gøtrik vil gøre alt for at redde sin søn. De går op til en lille lund indviet til den hellige madonna, og Bela anbefaler Helgi at betro sig til hende, men han undslår sig.

            Da Helgi kommer tilbage til træningspladsen, har Aymon spurgt efter ham, fordi Gøtrik omsider er kommet med skatten. Mødet mellem far og søn er kejtet og fuldt af usagte ting, men Helgi får fortalt, at han er blevet primsignet, hvilket Gøtrik ikke har noget at indvende imod – Helgi kan jo altid vende tilbage til den gamle tro, når han kommer hjem igen. Næste dag tilbringer far og søn sammen, og om aftenen fortæller Gøtrik om sit møde med Svanhild og sin sorg over hendes død. Helgi er glad for, at hans far betror sig til ham, men aftenen ender med at Gøtrik døddrukken falder om i sjatter og glasskår.

Næste morgen tager Helgi med Audrey ud på kaninjagt, for at undgå at møde sin far igen. For Audrey er det sidste chance for at nyde friheden, inden hendes mor kommer til Akka fra familiens gård. Fru Gisela mener, det er på tide, Audrey holder op med at træne som en dreng og i stedet begynder at lære kvindesysler. Da de kommer tilbage, er Gøtrik til Helgis lettelse draget af, men rygtet om den fordrukne danerdrot har bredt sig. Ved træningen skal Helgi kæmpe mod Pepin. Han kan ikke styre sin frustration over Gøtriks besøg og lader sig rive med af sit raseri, selv om han ved, det er forbudt at vinde over Pepin. Han ydmyger prinsen, og først da våbenmesteren beordrer ham væk, kommer han til sig selv.

            Som straf bliver Helgi sat til at arbejde i stalden, mens resten af mændene drager på sommertogt. Ridemesteren, Alazar, ser Helgi håndtere en skræmt hest, og fortæller at Aymon har bedt ham om at lære Helgi at ride henover sommeren. Han viser ham den gamle og utilnærmelige hest, som fru Gisela har haft med til ham fra slægtens gård. Helgi tænker, at hesten udtrykker hendes modvilje mod ham og hans placering i Aymons familie.

Næste morgen går han i gang med at vinde hestens tillid, og det lykkes ham til sidst at få en grime på den og få den trukket ud på ridebanen. Det viser sig, at hesten, Toprak, er veltrænet og samarbejdsvillig, når den kommer i gang med træningen, og Helgi har god kontakt med den. Alazar roser ham for hans evner og spørger, hvem Helgi egentlig er. Ridemesteren fortæller, at en af hans egne stammødre har ligget med hestenes djin, og at de evner, den slags giver, er meget anerkendte i hans folk. De kommer til at tale om frihed, og han siger til Helgis overraskelse, at fri er noget, man vælger at være – en indre tilstand.

I de følgende måneder bliver Helgi trænet i at kæmpe fra hesteryg, og Alazar udfordrer ham samtidig i at styre sin særlige evne: at være åben over for modstanderens tanker og hensigter uden at lade sig overskylle af dem.

Hen mod jul er Helgi så dreven i rytterkamp, at han for første gang skal kæmpe mod Oliver, hvis hest, Bayard, forstår sin rytters mindste tegn. Han taber, men kampen har været god og ligeværdig. I forbindelsen med julefesten bestemmer fru Gisela, at Oliver og Helgi skal servere ved kongens gilde. En ridder skal ikke blot være dygtig med sine våben, han skal også være ydmyg og kunne tøjle sin stolthed.

            Under serveringen bliver Helgi chikaneret af Pepin og hans følgesvende, men en ung mand opmuntrer ham og siger, at han kan se det som en del af sin træning at udholde hån uden at miste besindelsen. Efter maden er der underholdning, og Audrey forstår ikke Helgis begejstring for musikken. Hun er også utilfreds med at være stadset ud som pige, en forvandling, der dog værdsættes af den unge mand, der viser sig at være Karls nevø, Roland. Han bliver senere på aftenen slået til ridder.

Det andet år, Helgi er i Akka, er det hans fosterbror, Erik, der kommer med skatten fra Danermarken. Gøtrik har travlt derhjemme med at forsvare landet mod indtrængere fra nord. Erik kan fortælle, at Gøtrik har indgået ægteskab med Inga. Helgi har meget blandede følelser ved gensynet med sin bror, og han mærker den splittelse, han selv føler mellem fortiden i Danermarken og sit nuværende liv i Akka.

            Erik lærer dog hurtigt skik og brug, og fyrst Aymon behandler ham med respekt. Erik spørger med Helgi som tolk, hvornår Helgi kan vende hjem til Danermarken igen. Aymon lover at spørge Karl, men siger, at udsigterne ikke er gode. Erik opfordrer så Helgi til at stikke af, og de to brødre bliver uvenner, da de begge indser, at Helgi hellere vil blive, hvor han er. Bagefter kan Helgi ikke sove, og han går udenfor, hvor han møder Audrey. Han fortæller hende om sin oprindelse, og hun lader ham forstå, at hun holder af ham.

Helgi deltager i denne sommers hærtog mod lombarderne som Aymons væbner. Krigsbyttet består bl.a. af en masse skriftruller. Helgi er med til at bære dem ind i skriversalen, og her møder han Bellisande, der skælder ham ud, fordi han ikke er forsigtig nok med de værdifulde pergamenter. Audrey afskyr Bellisande, og da Helgi siger, at han gerne ville lære at læse og skrive, afkræver Audrey ham et løfte om at holde sig fra pen og blæk. Det lover han.

Det følgende år udebliver danerskatten igen. Helgi bliver kaldt op til kong Karl, der lader sig overtale af Aymon til ikke straks at henrette Helgi, men først sende budbringere nordpå i et sidste forsøg på at få skatten. Indtil de vender tilbage, skal Helgi opholde sig i skriversalen.

3. del

En stjerne i mørkets mulm

Helgi får en lille celle at bo i og må ikke gå uden for skriversalen. Einhard insisterer på, at han skal være til nytte, så han bliver sat til at rive farve og vaske pensler for Bela. Bellisande værdiger ham ikke et blik, men behandler ham som et tyende. Da hun en dag overrasker ham, mens han står bag en af de høje reoler og lytter til undervisningen, kommer de op at skændes. Mester Einhard griber ind, og Helgi siger i et anfald af ridderlighed, at Bellisande blot prøver at lære ham op, hvilket får Einhard til at beslutte, at hun skal lære ham at læse.

            Det viser sig, at der inde bag Bellisandes hvasse tunge er et følsomt gemyt, og de to unge kommer tættere på hinanden, end Helgi havde troet muligt. De mødes tilfældigt ved den lille sø indviet til den hellige madonna, og her fortæller han Bellisande om sin barndom og det besværlige forhold til sin far. Han afslører også historien om Svanhild. Da han siger, at man for evigt er bundet til sin æt, svarer Bellisande, at hvis man tager imod dåben, udgør kirken og Jesus ens nye slægt. Hun siger, at menneskets opgave er at kaste lys på det gode, det sande og det skønne for at drive mørket væk.

            Igennem samværet med Bellisande og hendes undervisning får Helgi udvidet sin horisont, og han viser sig at have talent som poet. Han skriver et digt til Bellisande og får et kys på munden til gengæld.

Da pinsen kommer, venter Helgi stadig på, at danerne sender deres skat. Under den store turnering, som Karl afholder i forbindelse med helligdagene, har Helgi sneget sig ud sammen med Bellisande. Han mødes kort med Audrey og Oliver, og han reciterer sit digt for Audrey, der ikke håner ham, som han havde ventet, men i stedet slår blikket ned. Bellisande bliver ked af det, uden at han forstår hvorfor. Straks efter bliver Helgi kaldt op til kongen. Budbringerne er vendt tomhændede tilbage fra Danermarken med besked om, at Gøtrik har fået en ny arving, og Karl kan gøre med Helgi, hvad han vil. Netop da hans skæbne er ved at blive beseglet, kommer Rolands far, Ganelon, med bud om at fyrst Tassilo har angrebet Vindabona, der er Frankerrigets østligste grænsepost. Karl beslutter, at hæren skal af sted tidligt næste morgen, og Aymon får udsættelse for Helgi ved at love at tage ham med som sin personlige væbner.

            Fortumlet vender Helgi tilbage til skriversalen for at hente sine ting. Han tager afsked med Bellisande, og det går op for ham, hvor meget han holder af den unge pige, og at det vist nok er gengældt. Da han rider væk fra Akka sammen med de andre væbnere, har han meget at tænke på, både med sin far, med pigen og med, hvad der skal ske med ham, når Karl har overvundet oprørerne - skal han leve eller dø?

Fra højdedraget over Vindabona kan Helgi, Oliver og Audrey holde øje med kampen, der bølger om den befæstede by. De to hære mødes, og væbnerne på bakken følger frankerkongens fane, Oriflamme, der altid er lige ved siden af Karl. Pludselig falder fanen, og de ved, hvad det vil betyde for kampen, hvis den ikke længere kan ses af Karls mænd. Helgi sporer sin hest og galoperer ind i kamptummelen, hvor han tager rustning og fane fra den faldne fanebærer, Alory. Han kaster sig ud i forsvaret af kong Karl og udkæmper en drabelig kamp mod tre angribere, der forsøger at tage kongen til fange. Audrey kommer ham i sidste øjeblik til hjælp. Også hun har taget rustningen fra en falden kriger. Ingen andre end Oliver genkender Audrey og Helgi bag rustning og hjelm. Karls tropper vinder kampen, og hen mod aften er Vindabona befriet.

Aymon beder for Helgis liv, men Karl er fast besluttet på, at han skal henrettes efter sejrsfesten. Den sidste nat inden går Helgi ned til en sø, hvor hans mor igen viser sig for ham. Han betror hende alt, hvad der er sket de sidste tre år, og hun lover, at han ikke skal dø. Under sejrsfesten bliver Alory, der alligevel ikke er død, prist for den dåd, som Helgi har udført. Det får Audrey til at rejse sig og fortælle, hvad der virkelig skete. Efter at have udspurgt de unge bliver Karl overbevist om, at det er Helgi, der har frelst hans liv. Som belønning bliver Helgi slået til ridder, og han afsværger sig samtidig sin far og sin slægt. Både prins Pepin og biskop Turpin er dog modstandere af Karls beslutning

En budbringer for avarstammens bhan Kharhu kommer ind til festen og kræver oprejsning for sin herre. Kharhu er en af de tre krigere, Helgi kæmpede imod for at frelse kongen – en kamp, der sluttede med, at Helgi skånede avarens liv, hvilket den stolte steppefyrste opfatter som en ydmygelse. Helgi træder frem for at modtage udfordringen, og Pepin udfordrer endnu en gang sin far ved at sige, at Helgi er gidsel og ikke er en passende modstander for en fyrste. Karl tøver ikke men siger i vidners nærvær, at han ophæver Helgis fangenskab, hvorpå han giver ham det dyrebare sværd Cortana.

                Helgi siger ja til at mødes med fyrsten mand mod mand. Pepin kommer med en del hånlige bemærkninger, og det ender med, at sendebuddet udfordrer ham til at tage kampen op mod fyrst Sadon, der er Kharhus ven og våbenbror. Også Sadon er blevet overvundet af Helgi under kampen. Pepin accepterer dette.

                Da Helgi skal af sted ved daggry, bliver han opsøgt af Audrey, der har grædt og bedt for ham hele natten. Han selv er faldet i søvn med Bellisande i tankerne og forstår ikke meningen med den blomst, Audrey giver ham.

Helgi rider næste morgen op til det aftalte sted, hvor Kharhu venter på ham sammen med fyrst Sadon. Helgi genkender Kharhu som sendebuddet, og fyrsten indrømmer, at det var ham selv, der kom med udfordringen. Han var nysgerrig efter at se, hvem det var, der havde overvundet ham. De hilser på hinanden og har umiddelbar sympati for hinanden. Så bliver de angrebet af fem maskerede ryttere, der har ligget i baghold, og de gør fælles front mod den nye fjende. Det går hurtigt op for Helgi, at Pepin, Alory og Ivon er blandt de overtallige angribere. I sidste øjeblik kommer en deling fra Tassilos hær de tre til hjælp. Kharhu takker deres leder, en rødskægget nordbo, som Helgi genkender som den tredje af sine modstandere i kampen om Karls liv. Den rødskæggede viser sig at være Harald Røde, Helgis farbror, der er blevet dømt fredløs, fordi han har forsøgt at støde sin bror, Gøtrik, fra tronen. Hans raseri er voldsomt, da han finder ud af, hvem Helgi er, og trods protester fra Kharhu og Sadon tager han sin brorsøn til fange.

I Haralds lejr bliver Helgi pisket og ydmyget, og det bliver klart, at Harald vil bruge ham som redskab til at generobre kongemagten fra Gøtrik. Harald fortæller Helgi, hvordan Jofrid har skaltet og valtet med sine sønner, og tvinger Helgi til at drikke bersærkemjød. Da Helgi vågner fra sin bersærkergang er han maltrakteret efter sit slagsmål med Harald.

Helgi lider under Haralds luner. Nogle dage får han pisk, andre dage tvinges han til at drikke sejd, så raseriet fylder ham fuldstændig i de slagsmål, som Harald udfordrer ham til. Han oplever dyb skam over sin manglende selvkontrol. Efter et par uger bliver han befriet af Kharhu og Sadon, og Tassilo beslutter, at han kan flytte ind i Kharhus lejr, men stadig skal være Haralds gidsel. Ydmygelserne hos Harald præger Helgi dybt, men i Kharhus lejr får han fortalt sine to nye venner sin historie og beslutter at gøre sig klar til at møde, hvad der kommer.

Da det bliver tydeligt, at Karl snart vil vinde over Tassilo, der flere gange har forsøgt at generobre herredømmet over området omkring Vindabona, kræver Harald Helgi udleveret, men bliver i første omgang sendt bort. Kharhu og Sadon mener, Helgi bør flygte, men det kan hans æresfølelse ikke holde til, og han overgiver sig selv til Harald. På vejen bliver de imidlertid standset af Tassilos udsending, der fortæller, at Kharhu er gidsel hos Karl og kun kan udveksles mod Helgi. Helgi forstår, at det er Kharhu selv, der har overgivet sig som gidsel for at frelse sin ven.

Da Helgi kommer tilbage til Karls lejr, hyldes han af kongen, der giver ham rustning og våben, der passer til hans stand. Pepin truer ham i det skjulte, men Helgi minder prinsen om det baghold, der førte til Helgis tilfangetagelse. Ved sejrsfesten mærker han træthed ved tanken om krigens ulykke og går udenfor, hvor han møder Audrey. Han forstår ikke hendes signaler, men de ender med at aftale at mødes i æblegården til træningskamp næste morgen. Efter kampen spørger Audrey, om han stadig har den blomst, hun engang gav ham, men han forstår stadig ingenting. Han har kun tanke for Bellisande, og at han nu har tilkæmpet sig så meget ære og hæder, at han kan tillade sig at fri til hende.          

Fyrst Aymon udspørger Helgi om bagholdet og får bekræftet, at Pepin stod bag. Samme nat ser Helgi Pepin ride bort med sine følgesvende.

4. del
   Smykket med hæder

Helgi kommer tilbage til Akka, og før han har fået vasket rejsestøvet af sig, opsøger han skriversalen. Her fortæller han kort om sine oplevelser, hvorpå han falder ned på knæ og frier til Bellisande, men får at vide, at hun er blevet lovet bort til en ældre mand, mens han har været væk.

                Umiddelbart efter fortæller Audrey Helgi om de følelser, hun nærer for ham, men hun forstår hurtigt, at han elsker en anden. I stedet kaster hun sig som en god ven ud i at foreslå løsninger på situationen mellem ham og Bellisande. Helgi mødes med Bellisande ved den lille sø og bliver klar over, at hans kærlighed er gengældt, men umulig at realisere.

Helgi kommer med Roland på togt og vender tilbage inden høstfesten, hvor Bellisande skal giftes med Anselm. Natten inden mødes hun og Helgi tilfældigt ved søen og falder i hinandens arme for derefter at skilles. Helgi klarer sig godt i legene under festen og bliver hædret af kongen, men føler kun tomhed. Han går hen i kirken, hvor bønnen giver ham lidt fred. Her lader han sig døbe med Einhard som fadder.

Da Helgi er på vej hjem fra et togt til Friserlandet sammen med Aymon, bliver de nødt til at overnatte hos Bellisande og Anselm i Osningebroen. Bellisande bliver dårlig, og Anselm fortæller smilende, at hun er gravid. Næste dag ridder Helgi forrest ind gennem Osningskoven, hvor han støder på røveren Immin Saxer, som han straks udfordrer til kamp på liv og død. Han vinder kampen og erobrer hesten Digol, der ligesom ham selv er af alfeslægt.

Ved lysmessen efter jul kommer Pepin tilbage fra Lombardiet sammen med Alory og Ivon. Samme aften dukker Kharhu op og fortæller, at han har tænkt sig at tilbyde Karl sin tjeneste. Da kongen under aftenens fest offentliggør trolovelsen mellem Roland og Audrey, ser Helgi, at Bellisande, der er på julebesøg i Akka, tilsyneladende roligt affinder sig med sin skæbne. Han mister det sidste vilde håb om at få sin elskede, og Kharhu opmuntrer ham til at finde sig en anden kvinde.

                Midt under gildet kommer Erik som sendebud fra Danermarken, der bliver hærget af Harald Røde. Han tilbyder Karl, at landet på ny vil aflægge troskabsed og betale skat mod at få hjælp mod de indtrængende. Pepins tilstedeværelse gør det svært for Helgi at finde ud af, hvordan han skal reagere over for sin fosterbror, men han ender med at stå ved det gamle bånd. Erik kan fortælle, at både Bjørg og Eskil er døde i den tro, at Helgi var blevet henrettet for den manglende skattebetaling. Helgi føler stærk vrede ved tanken om at skulle hjælpe sin fars slægt, men Erik fortæller, at Gøtrik faktisk har forsøgt at få danerne til at betale skat og den måde kunne redde sin søn.

Pepin foreslår med støtte fra biskop Turpin, at Karl allierer sig med Harald Røde frem for Gøtrik, og at Helgi skal sendes af sted for at hjælpe sin forhadte farbror. Karl beslutter slet ikke at blande sig i konflikten. Helgi undlader at bede om hjælp til Erik og danerne, men Bellisande stiller ham over for spørgsmålet om tilgivelse. Han er klar over, at også Svanhild ville have ønsket, han kunne tilgive sin far. Helgi går derfor til Karl og beder om at blive løst fra sin ed. ”Kun døden bør afholde en søn fra at komme sin far til hjælp.” Karl bliver berørt at Helgis loyalitet over for sin far. Han afslår at løse ham af eden, men giver ham lov til at drage nordpå med en flok riddere for at bekæmpe Harald Røde.

Eriks gård står endnu, da de ankommer til Langfjorden. Herfra drager de videre nordpå for at overrumple Harald, der har belejret Gøtriks høvdingehal. Helgis tropper overvinder Harald, og Helgi dræber ham personligt, men oplever ikke den triumf ved det, som han havde håbet på. Inde bag befæstningen står Jofrid og forbander Helgi, og da vindebroen begynder at gå ned, styrter hun ned over en tilspidset pæl i voldgraven. Helgi føler heller ikke nu den glæde, han havde forventet. Der opstår kamp inde bag den halvt sænkede vindebro. Ulf Hvide bliver dræbt, og Helgis ungdomsven Bjarke kan fortælle, at Gøtrik ligger døende efter at være blevet ramt af en pil. Oliver konkluderer, at det så må være Helgi, der skal overtage værdigheden som drot efter sin far.

Helgi træder ind i Gøtriks kammer, hvor han møder Inga og hendes barn, hans halvbror Hemming. Umiddelbart efter dør Gøtrik af sine sår, og mens Helgi, som det sig hør og bør, våger hos sin far, når han frem til en slags tilgivelse, der sætter ham selv fri. Han opsøges af Bjarke, der er bekymret for, hvad Helgi vil gøre ved Inga og hendes søn, men Helgi forsikrer, at han ikke vil gøre dem noget. Derefter kommer Oliver og Roland for at bede ham tage stilling til arvefølgen. Helgi foreslår at overgive tronen til Erik, der imidlertid afslår.

En uge efter Gøtriks død skal der afholdes ting. Alle ønsker tilsyneladende Helgi som ny drot. Selv Grane Hvide har sendt besked om, at han vil støtte Helgi, hvis han gifter sig med Inga og tager Hemming til sig som sin egen. Da tinget er samlet, bliver Helgi hyldet som ny drot, men uden at føle den mindste glæde ved det. Umiddelbart efter bliver han viet til Inga, der ligesom ham selv er ked af arrangementet.

Helgi må blive tilbage i høvdingesædet, da frankerridderne drager hjem. Han er trist over sine fremtidsudsigter i den tilrøgede høvdingehal med druk og slagsmål og den evige længsel efter Bellisande, og han og Inga fuldbyrder ikke deres ægteskab. En forårsmorgen viser Svanhild sig for tredje gang for ham og siger, at han skal følge sit hjerte. Han plages af længslen efter Akka og den verden, hvad Bellisande har åbner for ham. Senere på dagen finder han Bjarke og Inga i hinandens arme, og han beslutter at rejse tilbage til Karl den Store. Han bryder ægteskabet med Inga og indsætter sin lillebror, Hemming, som kommende drot med Bjarke som værge og Erik som høvedsmand. Ved afskeden lover han at komme tilbage, den dag Danermarken stander i våde, men siger, at han hører til et andet sted.

Da Helgi efter den lange rejse træder ind i kongens sal og fortæller om sin beslutning, bliver Karl glad og lader ham straks genindtræde som ridder - til stor fortrydelse for Pepin. Aymons familie tager også godt imod ham, selv om Aymon selv er lidt usikker på det rigtige i, at Helgi har afsvoret sin slægt efter at være blevet gjort til drot. Audrey fortæller, at Bellisandes mand, Anselm, er død, og at Bellisande og hendes nyfødte barn bor hos hendes forældre. Næste morgen opsøger Helgi Bellisande, som fortæller, at barnet er hans, og at Anselm aldrig har rørt hende. Hun kysser Helgi, men han tager flugten, fordi hun stadig tilhører Anselms slægt. Da han er på vej væk, kommer han til at tænke på, hvor skidt der blev taget imod ham selv, da han var lille. Sådan en far vil han ikke være, og han går til kongen. Karl bliver en smule utilfreds, da Helgi beder om en belønning, så han kan forsørge en familie, for kongen har netop lagt sin egen plan: At Helgi skal overtage Anselms len samt hans kone og barn. Helgi accepterer og vender tilbage til skriverlængen, hvor han omsider uden skyldfølelse kan tage Bellisande og sin søn i sine arme.