Gården
LANGHUS Langhuset var som navnet lyder: langt. Det kunne være op til 30 m langt, men det var egentlig ikke så meget, for det skulle rumme hele bondens familie, som jo ikke kun var far, mor og et par børn. Bondens havde jo flere børn, og der boede også andre familiemedlemmer som bedsteforældre og ugifte familiemedlemmer.
Der skulle også være plads til alle de nødvendige ting, - en væv, et ildsted osv. Og endelig skulle der også være plads til alle dyrene.
Der var højt til loftet, så man kunne lave loftsafdelinger, hvor man også kunne sove, men som nok mest har været brugt til opbevaring, ganske som man bruger et loftsrum i dag.
Så et langhus var familiebolig i den ene ende og stald i den anden. I dag synes man, at det er lidt ulækkert, men det var praktisk at dyrene var samme sted som menneskene, for de afgav masser af varme, så man ikke frøs så meget om vinteren….en slags levende varmekilder!
http://www.roskildehistorie.dk/0900/billeder/huse/huse1b.htm
BADSTUE At kunne bade hjemme, som vi gør i dag, kræver et egnet rum og indlagt (varmt) vand. Det havde man først flere hundrede år efter Ragnhilds tid. Man vaskede sig ikke så ofte som i dag, men de fleste mennesker gik i badstuer. I byerne var der offentlige badstuer, hvor man skulle betale en smule, - og også kunne købe mad og drikke. På store gårde havde man sin egen badstue, der nærmest er en forløber til nutidens saunaer. Et stort baderum, hvor man kunne sidde på bænke og svede i varmen fra de gloende sten, man overhældte med vand, for at lave damp. Store kar med vand, blev brugt som badekar. Alle gik i badstuen, - der var plads til mange, så man var vant til at gå i bad med andre mennesker.
SKVATMØLLE En skvatmølle var en lille mølle, som tilhørte den enkelte gårdmand. Hvis man havde lidt jord, og der var lidt vand, så kunne man bruge skvatmøllen, og få malet sit eget korn lidt ad gangen, i stedet for at skulle til mølleren med en ordentlig portion. Det var bedre at gemme korn end mel, for når først kornet er malet til mel, bliver det hurtigt dårligt, og man havde ikke så gode muligheder for at opbevare melet på et tørt sted, som man har i dag. Skvatmøllen var delvis sammenklappelig, - man kunne afmontere vingerne og klappe dem sammen, så de var nemme at opbevare, når møllen ikke skulle bruges. Når vingerne var på, blev de drevet af det vand, møllen var bygget over, - så trak de kværnen inde i møllen, og man fik mel af sit korn.
Se mere om møller her:
https://da.wikipedia.org/wiki/Skvatm%C3%B8lle
